Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

70-årig anholdt efter skudangreb på kvinde

En ældre mand er blevet anholdt, efter at han angiveligt affyrede et skud mod et familiemedlem.

18. sep. 2012 kl. 19:47
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Den 70-årige mand har erkendt, at han affyrede en salonriffel på sin grund, men afviser, at han skød mod familiemedlemmet.
Den 70-årige mand har erkendt, at han affyrede en salonriffel på sin grund, men afviser, at han skød mod familiemedlemmet. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Politiet rykkede tirsdag eftermiddag ud med en større styrke til en landejendom ved Knudstrup mellem Aarhus og Holstebro, efter at en kvinde anmeldte, at der var blevet skudt mod hende.

Kvinden er et nærtstående familiemedlem til den 70-årige mand, der bor på gården - politiet ønsker tirsdag aften ikke at fortælle, hvordan de to er i familie.

- Der opstår nogle uoverensstemmelser, og ifølge kvinden fik det manden til at affyre et skud mod hende, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Knud Lauridsen.

Kvinden kørte til politiet og anmeldte episoden.

- Vi kørte derud og omringede huset. Derefter ringede vi til manden og gav ham besked på at komme ud. Det gjorde han uden yderligere dramatik, siger vagtchefen.

Den 70-årige mand har erkendt, at han affyrede en salonriffel på sin grund, men afviser, at han skød mod familiemedlemmet.

- Vi har afspærret området derude og er i gang med at ransage for at se, om der er flere våben, fortæller vagtchefen.

Manden er anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.

- Så må vi ved afhøringer i morgen forsøge at finde ud af, hvad der er sket, siger Knud Lauridsen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites