Demens er et tegn på at din hjerne fungere dårligere, at du husker dårligere eller har sværere ved at klare dagligdags opgaver.
Det kan skyldes genetisk arvede forhold, men i de fleste tilfælde skyldes det din livsstil eller andre forhold, du selv kan gøre noget ved.
Forskere på Mayo Clinic i USA har netop fået offentliggjort en undersøgelse i tidsskriftet Neurology, der viste at test hver 15 måned afslørede milde kognitive problemer, der giver mulighed for at fastsætte om perosner har en øget demens-risiko.
Forskerne forsøger nu at sammensætte en test, der kan vise om man har en øget risiko, men adskillige undersøgelser viser allerede, at visse faktorer øger risikoen.
Og heldigvis kan du selv gøre noget ved mange af dem.
Åreforkalkning
En af de mest almindelige årsager til demens er små blodpropper eller blødninger i hjernen, som man ikke bemærker. Blodpropperne kan opstå på grund af åreforkalkning, hvor fedt og andre stoffer opbygges på dine arterievægge og reducerer blodtilførslen til hjernen. Små stykker af åreforkalkningen kan også rive sig løs og sætte sig fast i hjernens små blodkar. Risikoen for åreforkalkning reduceres ved at spise mindre af det mættede fedt, dyrke motion og undgå overvægt.
Blodtryk
Flere undersøgelser viser også at højt - eller lavt - blodtryk kan øge din risiko for at udvikle demens. Spis mindre salt, mere grønt, slank dig og dyrk mere motion.
Diabetes
Hvis du har diabetes, kan du have en øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom og vaskulær demens. Du kan reducere din risiko for at udvikle demens ved at undgå fedme og dyrke motion, så dit blodsukker ikke svinger for meget.
Rygning
Rygning kan øge din risiko for at udvikle demens med op mod 70 procent, hvis du ikke stopper før middelalderen.
Alkohol
Drikker du mere end en til to genstande dagligt (og ikke på en gang i weekenden) øger det din risiko for demens. Et eller måske to glas vin til maden har til gengæld i nogle undersøgelser vist sig at kunne reducere risikoen.
Læs også: 10 tidlige tegn på demens
Kolesterol
Har du meget af det dårlige LDL-kolesterol kan du også have en øget risiko for at udvikle vaskulær demens eller Alzheimers sygdom. Arvelige forhold kan øge risikoen for forhøjet LDL-kolesterol, men årsagerne kan også være for lidt motion og for meget mættet fedt.
Læs også: 11 madråd til at sænke kolesteroltallet
Depression
Depression sent i livet hos især mænd kan være skyld i, at man udvikler demens. I mange år troede man, at det bare var et tegn på demens, men sidste år viste en undersøgelse, at det højest sandsynligt er en årsag til demens.
Læs også: 10 måder selv at behandle en depression
Det er svært at sige, at du skal undgå depression, men måske kan antidepressive midler hjælpe - også på demensrisikoen.