7 myter om overspringshandlinger: Så skadelige er de
Vi laver alle sammen overspringshandlinger, og det er jo helt harmløst. Nej, siger en ekspert på området, Dorthe Rindbo, der her forholder sig til 7 påstande om overspringshandlinger.
Nej, overspringshandlinger er ikke det samme som en pause. De er faktisk meget mere skadelige.
Nej, overspringshandlinger er ikke det samme som en pause. De er faktisk meget mere skadelige. Foto: Scanpix/Modelfoto


Formår du at tjekke alle dine sociale medier både fire og fem gange, få brygget flere kopper kaffe, tjekket og svaret mails, før du kommer i land med selv mindre opgaver i løbet af din dag?

Selvom du føler, at du har brug for pausen – og kaffe skal der jo til – så er det ikke helt lige meget, hvordan du indretter din dag, hvis du ser på, hvad du får ud af den. Stresscoach og rådgiver inden for personlig planlægning Dorthe Rindbo, forklarer at overspringshandlinger til dels er en vane og til dels en flugt. Du kan have god gavn af at få sat din måde at arbejde på mere i system, mener hun.

Her afdækker hun syv påstande om de knapt så uskyldige overspringshandlinger:

1: En overspringshandling er det samme som en pause
Falsk. Det er en klassisk misforståelse, at en overspringshandling giver os en pause. Vi gør nemlig mange af de samme ting, når vi holder pause, som når vi laver overspringshandlinger. Går på toilettet fx eller henter kaffe. Men i en pause lader vi op og henter energi. Overspringshandlingen er en flugt fra noget, en udsættelse af en opgave, og den resulterer i det modsatte, fordi vi inderst inde godt ved, at vi flygter fra noget og udsætter opgaven. Det gør os inderst inde mere stressede og stjæler vores energi.

Dette kan forbedre din søvnkvalitet: Se hvad det er på Q.dk

2: Det er kun dovne, der laver overspringshandlinger
Falsk. Det er en traditionel myte, at overspringshandlinger udspringer af dovenskab, og rigtig mange går rundt med den selvopfattelse, at de er lidt dovne og bare bør tage sig sammen. Men faktisk er situationen ofte den omvendte; de er meget arbejdsomme og skaber som regel rigtig fine resultater i sidste ende. Vejen hen til de resultater er bare meget hård for dem af forskellige årsager. De bebrejder sig selv, at de begår overspringshandlinger, selvtilliden tager et dyk, og så bliver det en ond spiral. I virkeligheden handler det om helt andre ting end selve overspringshandlingen, og det er her, der skal tages fat.

3: Dine overspringshandlinger stjæler kun 16 minutter af din dag
Falsk. En dansk undersøgelse har for et par år siden vist, at vi kun bruger i gennemsnit 16 minutter om dagen på overspringshandlinger, men den undersøgelse er noget misvisende. Dels er vi ikke ret bevidste om, hvad vi bruger vores tid på, dels er der en del skam forbundet med overspringshandlinger, fordi det giver et billede af os som dovne og ustrukturerede mennesker. Herudover hersker der en del forvirring om, hvad en overspringshandling egentlig er, og det er derfor svært at lave en undersøgelse af fænomenet baseret på kun to-tre spørgsmål. For at blive mere bevidst om, hvad du bruger din tid til, så prøv at føre logbog over din dag. Noter hver halve time hvad du har foretaget dig. Og husk at medtænke den tid, det tager dig at komme rigtigt ind i arbejdsopgaven igen, efter at du har været væk fra den.

Du kan roligt sladre med dine veninder og kolleger: Se mere på Q.dk

4: Overspringshandlinger er udelukkende spild af tid
Falsk og sandt. En overspringshandling er kort fortalt en flugt fra en handling, en opgave eller måske en beslutning. Ud fra den betragtning, så er overspringshandlinger kun tidsspilde. Men overspringshandlingerne kan også forveksles med en anden form for arbejdsproces, hvor den springende stil er en del af processen. Puslespilstypen ser det store billede og arbejder struktureret med målet for øje. Mens Patchworktypen måske ikke kender resultatet på forhånd, men stykke for stykke arbejder sig hen mod et resultat. Her er processen mindst lige så vigtig som målet. Den sidste metode kan for andre måske virke rodet og ustruktureret, men begge dele er faktisk lige effektive. Det er blot forskellige måder at gribe en arbejdsproces an på.

5: Overspringshandlinger er harmløse
Falsk. Det er de ikke af den simple årsag, at alting har konsekvenser, og når du bruger tid på én ting, går den fra noget andet. Så når du flygter fra noget, har det betydning for dit liv, måske endda alvorlige konsekvenser. For den specialestuderende, der udsætter aflevering på ottende år, betyder det, at han eller hun måske aldrig opnår det job, som vedkommende stiler efter. Hvis du bruger alt for meget tid på dine arbejdsopgaver, fordi du hele tiden udskyder dem, går det måske i sidste ende ud over dit sociale liv eller tid med familien. Du går måske glip af enestående chancer, fordi du udsætter at handle på dem. Og så er der de psykiske konsekvenser som stress og dårligt selvværd, fordi du altid kører på pumperne og bebrejder dig selv. Det er en høj pris at betale, og der er derfor god grund til at få fat om roden på overspringshandlingerne hurtigst muligt.

Seks genveje til et enklere liv: Se mere på Q.dk

Myte 6: Overspringshandlinger er umulige at kurere
Falsk. Mange har den selvopfattelse, at de er håbløse tilfælde, når det kommer til overspringshandlinger, men det kan ændres. Det er en fordel, hvis man arbejder i to spor. Det psykologiske, hvor man tager fat i roden til overspringshandlingerne, om det så er lavt selvværd, angst for fiasko eller succes eller noget helt andet. Mange sidder også fast i faste overbevisninger, som skal ændres, fx at man arbejder bedst under pres. Det er en udbredt misforståelse og overbevisning, fordi vi føler os effektive, når vi hamrer derudad med en deadline åndende i nakken, men i virkeligheden er det slet ikke rart og meget usundt. Det andet spor er mere håndgribeligt og handler om teknikker og værktøjer, som kan hjælpe os til at arbejde mere effektivt, så vi bl.a. undgår stressede situationer op til en deadline.

Myte 7: Det er dine overspringshandlinger, der er problemet
Falsk. Rigtig mange forsøger at blive deres overspringshandlinger kvit ved at tage fat i selve overspringshandlingen. Men det er desværre ikke her, hunden ligger begravet, for overspringshandlingen er ofte kun et symptom på et større og underliggende problem. Overspringshandlingerne er altså ikke interessante i sig selv, men det er det, der ligger under, der skal gribes fat i. Det kan fx være frygt for fiasko, som gør, at man bliver ved at skyde opgaven foran sig lige til deadline, men det er også tit det omvendte – frygt for succes og de konsekvenser og nye opgaver, som den succes måtte bringe. Opgaven bliver på den måde uoverskuelig, og man reagerer uhensigtsmæssigt ved at flygte fra den. Det kan også være manglende kompetencer, der gør, at man undgår en bestemt opgave: Hvis man fx bliver ved med at udsætte en telefonsamtale på engelsk, fordi man simpelthen ikke har et fyldestgørende engelsk ordforråd. Perfektionisme er en anden typisk årsag, til at man udskyder færdiggørelsen af en opgave, fordi der lige skal pudses lidt mere på den. Og det er de ting, der skal arbejdes med. Selve overspringshandlingen er i virkeligheden sekundær.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.