Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

64-årig blev levende begravet under skorsten

En mand er død ved en arbejdsulykke på Limfjordsøen Mors. Han fik en skorsten ned over sig.

25. juni 2012 kl. 16:52
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Arkivbillede. Arbejdstilsynet er ved at undersøge ulykken.
Arkivbillede. Arbejdstilsynet er ved at undersøge ulykken. Foto: Colourbox

En 64-årig mand døde mandag ved en arbejdsulykke på Mors. Han fik en skorsten ned over sig, da han var beskæftiget med at rive den ned.

- Manden kommer fra lokalområdet, oplyser vagtchef Carsten Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete kort efter klokken 11 mandag formiddag, mens manden arbejdede med nedrivningsarbejde på en mindre ejendom på Strædet i Vester Assels på det sydlige Mors.

På byggepladsen var en skorsten væltet ned over manden, der blev livsfarligt kvæstet, da han fik hele underkroppen begravet.

Han blev indlagt på sygehuset i Thisted, hvor det ikke lykkedes lægerne at redde hans liv, og han døde senere mandag.

Efter arbejdsulykken er Arbejdstilsynet nu rykket ud for at lave en undersøgelse af omstændighederne omkring den nedstyrtede skorsten.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites