Det er med smartphones, som det er med kærlighed – visse af os nyder det i afbalancerede doser og andre bliver besatte.
Men hvordan får du et sundt forhold til din telefon – det har Huffington Post kigget nærmere på.
1. Dine dage starter og slutter uden din telefon
Du vågner sandsynligvis op, slår alarmen fra og kigger på skærmen for at se de nyeste aktiviteter. Men du tjekker ikke straks nyheder og venners opslag på sociale medier, og det samme gør sig gældende, når du går i seng. Du slutter ikke dagen med at tjekke alt fra Facebook til mails, fordi du er bange for at gå glip af noget.
2. Du glemmer ind imellem din telefon og får ikke panikanfald
Faktisk synes du, det er ret befriende at være af sted uden telefon. Du føler dig fri, og da du igen bliver genforenet med telefonen senere på dagen, har du ikke travlt med at bruge den.
3. Du og din smartphone deler ikke seng
Måske deler I ikke en gang samme rum, når I sover. Men du er klar over, at den distance er bedst for jer begge. Du sover nemlig meget bedre, når du ikke vågner kl. 01.23 af en strategi-mail, din chef netop sender ud.
4. Din telefon bliver i lommen, når livet for alvor banker på
Den dag din nevø skal døbes, står du side og side med forældrene og nyder øjeblikket, uden at forevige det med 10.000 billeder.
Det samme sker den dag, din dejlige bedstefar dør. Her ligger telefonen slukket og stille i tasken, i mens du får sagt et fint farvel uden opdateringer om den åhh så tragiske følelse, du har indeni, lige i det øjeblik han lukker øjnene for evigt.
5. Du bliver ikke rasende over manglende svar
Du er ret afslappet, når det kommer til at svare tilbage på middagsinvitationer og andre begivenheder, der popper op på din telefon. Du svarer, når det passer sig. Samtidig bliver du ikke irriteret, hvis folk ikke svarer på beskeder og mails lørdag aften, du ved, de faktisk har bedre ting at tage sig til.
6. Din telefon spiser ikke middage med dig
I stedet nyder du at være omringet af familie, kæresten eller vennerne, når du er inviteret til middag. Resten af verden kan godt klare sig tyve minutter uden din evige følgen.