Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media
Det er influenzasæson og dermed tid til at indkøbe diverse medicin og lindrende midler til lageret.
Men der faktisk også en række madvarer, du kan spise for at mindske risikoen for at blive ramt af influenzaen, forklarer Rachel Berman, der er diætist og står for sundhedsindholdet på About.com, til Womenshealthmag.com.
Her giver hun seks gode bud:
1. Græskarkerner
De små græskarkerner er rige på zink, og ifølge Rachel Berman hjælper det de hvide blodlegemer med at bekæmpe sygdom, der angriber kroppen.
Spis dem fx i din mysli om morgenen.
Dit ansigt afslører din livsstil. Læs hvordan på Femina.dk.
2. Tun
Husk at spise fisk – og gerne tun, der har et højt indhold af selen, som beskytter cellerne mod skader fra frie radikaler og booster dit immunforsvar.
Spis fx en lækker sandwich med tunsalat til frokost.
Her er nogle overraskende madvarer, der lindrer smerter. Læs mere på Søndag.dk.
3. Champignon
De lækre champignoner indeholder masser af betaglukaner, og de hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.
Spis fx en lækker, varm champignonsuppe for at få de gavnlige virkninger.
Mangler du en madplan til hverdag? Få en på Femina.dk.
http://www.femina.dk/femina/madplan-mangler-du-inspiration-til-hverdagsretter
4. Søde kartofler
De søde kartofler har efterhånden fundet sin plads i de danske køkkener, og det er faktisk ikke helt dårligt. De søde kartofler er nemlig rige på A-vitamin, som bekæmper de skadelige, frie radikaler, der svækker immunforsvaret.
Kog, bag eller steg de søde kartofler som tilbehør til din aftensmad.
5. Grøn te
Der er masser af gode antioxidanter i grøn te, og de virker beskyttende over for sygdom, der angriber dig, siger Rachel Berman.
Så drik gerne et glas grøn te om aftenen, da det også har gode effekter på din søvn.
6. Yoghurt
Begynd din dag med en portion yoghurt, lyder rådet fra diætisten. Yoghurt og andet fermenteret mad indeholder nemlig probiotika, der gavner dit immunforsvar. Mælkesyrebakterierne virker desuden også godt for at vedligeholde en sund tarmflora.