Fire fyre på omkring 18 år fandt helt tilfældigt en livløs 53-årig kvinde i en gangtunnel i Køge natten til lørdag.
Det skriver bt.dk.
Den døde kvinde blev fundet i boligområdet Karlemosen ved Køge, og selvom drengegruppen forsøgte at genoplive kvinden, stod hun ikke til at redde. Hun blev erklæret død på hospitalet.
Vagtchef Henrik Olesen ved Midt og Vestsjællands Politi, fortæller til bt.dk:
- Vi har ingen formodning om, at der skulle være sket noget mistænkeligt, siger Henrik Olesen, der dog ikke kender til den præcise dødsårsag endnu:
- Der er foretaget et ligsyn, men her kunne man ikke umiddelbart fastslå dødsårsagen. Derfor vil vi gennemføre endnu et ligsyn i næste uge, siger han.