51-årig mand fundet død i Dyrehaven: Efterforskes som "mistænkeligt"
En 51-årig mand blev tirsdag fundet død i Dyrehaven ved København. Der er tale om et naturligt dødsfald.
Nordsjællands Politi fik tirsdag klokken 15.38 en anmeldelse om en død mand, der var blevet fundet af en forbipasserende i Dyrehaven nord for København. Et ligsyn skal være med til at fastslå dødsårsagen.
Nordsjællands Politi fik tirsdag klokken 15.38 en anmeldelse om en død mand, der var blevet fundet af en forbipasserende i Dyrehaven nord for København. Et ligsyn skal være med til at fastslå dødsårsagen. Foto: Steffen Ortmann/Scanpix


I en periode har en 51-årig mand tilsyneladende levet i Dyrehaven nord for København. Han blev tirsdag fundet død af en forbipasserende, oplyser politiet.

- Manden er identificeret, og de pårørende er underrettet, siger vagtchef Søren Bjørnestad ved Nordsjællands Politi tidligt onsdag morgen.

I maj blev manden meldt savnet, oplyser lederen af efterforskningen, Henrik Gunst, onsdag formiddag.

Hvor lang tid, den 51-årige har opholdt sig i Dyrehaven, har politiet ingen viden om.

Alt tyder på, at han er død af naturlige årsager.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.