5 skjulte tegn på forhøjet blodtryk
Tusinder af danskere lider af forhøjet blodtryk uden at vide hvorfor, men her er 5 skjulte tegn på at du kan have for højt blodtryk.
Op mod hver anden har forhøjet blodtryk, men mange er ikke klar over det
Op mod hver anden har forhøjet blodtryk, men mange er ikke klar over det


Forhøjet blodtryk er årsag til en række alvorlige hjertekar-sygdomme og øger risikoen for slagtilfælde.

Risikoen for forhøjet blodtryk øges af for lidt motion, for fed og salt mad, men kræver en blodtryksmåling for at blive afsløret. Der findes dog en række tegn på at du har en øget risiko for forhøjet blodtryk, som bør gøre dig opmærksom.

1. Mørke

Sidder du inde dagen lang risikerer du også forhøjet blodtryk. En undersøgelse fra University of Southampton har vist, at der er lagret nitrogenoxid i de øverste lag af huden, som reagerer på sollys og får blodkarrene til at udvide sig efterhånden som oxiden bevæger sig ind i blodbanen, og det sænker blodtrykket.

Blandt mennesker med normalt blodtryk, var effekten af ultraviolet lys beskeden, fordi deres blodtryk kun faldt med 2 – 2,5 mmHg (millimeter kviksølv).

"Det er en mild effekt, men hvis man laver denne undersøgelse på mennesker med forhøjet blodtryk, så forudser jeg markante fald,” siger Martin Feelisch, der er professor i eksperimentel medicin og integrativ biologi.

2. Dåsemad

Dåsecola, dåsetomater og andrefødevarer på dåse kan medføre forhøjet blodtryk og øge din risiko for alvorlige hjertekarproblemer .

Det viser en ny undersøgelse fra Sydkorea, hvor forskere har undersøgt risikoen for forhøjet blodtryk ved at drikke fra en dåse med sojamælk, som normalt ikke påvirker blodtrykket.

Det systoliske blodtryk steg med ca. 4,5 mmHg efter indtagelsen af to sojamælk på dåse i forhold til sojamælk fra glas - formentlig grundet stoffet bisphenol A, der findes på indersiden af de fleste dåser, hvor stoffet beskytter mod afsmag fra metallet.

De færreste mennesker kan undgå bisphenol A og adskillige undersøgelser har påvist at stoffet findes i målelige mængder hos over 90 procent af alle mennesker.

De mest almindelige årsager til forgiftning med bisphenol A skyldes formentlig dåsesodavand og vand på visse plastflasker lavet af polycarbonat, men også dåsesupper og dåsetomater øger risikoen.

3. Mavefedt

Det er almindeligt kendt at overvægt og fedme øger risikoen for forhøjet blodtryk, men også mindre vægtstigninger under ferier eller i julen kan forhøje blodtrykket.

Læs også: 7 råd til at slippe af med mavefedtet

I en lille undersøgelse bad forskerne 16 deltagere med normalt blodtryk om at indtage ekstra 400 til 1.000 kalorier om dagen i otte uger, og i den periode steg deres systoliske blodtryk ca. 3 procent fra 114 til 118 mmHg.

”Det gjaldt især de deltagere, hvor kiloene satte sig på maven,” siger Naima Covassin, der er forskningsstipendiat ved Mayo Clinic i Rochester i Minneapolis.

4. Ansigtsrødmen

Blussende kinder efter et par glas vin eller et par drinks kan være tegn på, at du har for højt blodtryk.

Læs også: 10 tegn på at din partner har et slagtilfælde

Det er allerede kendt, at druk er en risikofaktor for højt blodtryk, men et sydkoreansk studie fra Chungnam National University School of Medicine viste, at de, der rødmede efter at have indtaget alkohol, var mere tilbøjelige til at have alkoholrelateret højt blodtryk end de, der ikke rødmede. Studiet viste også, risikoen for forhøjet blodtryk var meget højere blandt de, der rødmede og indtog mere end fire genstande om ugen.

5. Lakrids

Lakrids er blevet en populær ingrediens i mange fødevarer, men hvis du får hang til smagen i bare lidt større mængder, kan det øge dit blodtryk.

Læs også: 10 råd til at sænke blodtrykket uden medicin

Lakrids indeholder det aktive stof glycyrrhetinic-syre, der påvirker de hormoner, som hjælper med at regulerer blodtrykket, og forsøg på Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg i Sverige har vist, at der ikke skal mere end et daglig lakrids-forbrug på 50 gram i to-fire uger til, før blodtrykket stiger.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.