5 skjulte grunde til at droppe colaen
Drikker du også en halv liter cola - eller mere - dagligt, så skal du ikke blive forundret, hvis du tager på og efterhånden rammes af livstruende helbredsproblemer.
Bare een daglig cola øger risikoen for en række helbredsproblemer, der ligefrem kan være livstruende på lang sigt.
Bare een daglig cola øger risikoen for en række helbredsproblemer, der ligefrem kan være livstruende på lang sigt.


For selv om de fleste opfatter risikoen for, at tænderne bliver ætset som det største problem ved cola, så er  det måske det mindste problem.

Rigtig mange undersøgelser har vist at cola og andre sodavand er medvirkende årsag til de mange livsstilssygdomme og problemer, der hærger den moderne verden. Men også en række andre sygdomme, der kan føre til tidlig død.

Her er 5 vigtige grunde til at holde igen med eller helt at droppe colaen.

1. Diabetes

Drikker du bare en dåsecola dagligt stiger din risiko for at få diabetes 2 med 22 procent.

Det afslører en fælles-europæisk undersøgelse i blandt andet Danmark, hvor man har sammenlignet 12.403 diabetes 2-patienter med en kontrolgruppe på 16.154 personer.

Den øgede risiko faldt til 18 procent, når der blev taget højde for det samlede energiindtag og BMI-tallet, som begge er faktorer, der menes at have indflydelse på sammenhængen mellem sukkersødede læskedrikke og diabetes-risikoen. Det kunne tyde på, at diabetes-risikoen ikke alene skyldes, at man bliver federe og vejer mere, hvis man drikker sodavand.

Undersøgelsen viste at det hovedsageligt var mænd, der drak mange sodavand og at de havde en lavere uddannelse, var rygere og havde et højere taljemål.

2. Slidgigt

Cola og andre sodavand fyldt med sukker gør dig ikke bare federe, det har også betydning for udviklingen af slidgigt i knæet - især hos mænd.

Men den højere risiko for slidgigt på grund af sodavand skyldes ifølge forskere fra bl.a. Brigham and Women 's Hospital ikke at sodavandsdrikkerne er blevet overvægtige, selv om det normalt er en vigtig årsag til slidgigt i knæet.

Læs også: 10 superfoods mod slidgigt

Forskerne brugte data fra 2.149 deltagere, der havde fået konstateret slidgigt i knæet ved en røntgenundersøgelse.

Efter justering for BMI og andre faktorer, der kan forårsage slidgigt i knæet, havde de mænd, der drak mest sodavand ugentligt en værre udvikling af deres slidgigt.

Mens ledrummet gennemsnitligt blev 0,29 millimeter større hos mænd, der  ingen sodavand drak, blev ledrummet 0,59 millimeter større hos mænd, der drak mere end fem sodavand om ugen. Ledrummet er tegn på forsvundet brusk imellem lår- og skinnebensknoglerne.

3. Knogleskørhed

Nogle kvinder drikker cola light for at holde vægten, men en undersøgelse tyder på, at cola -inklusive light cola - faktisk kan medføre lavere knogletæthed og øge kvinders risiko for knogleskørhed.

Det viser en undersøgelse fra Tufts University, hvor forskerne  spurgte til hvor meget cola eller andre sodavand 2.500 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 60 år drak og sammenlignede med målinger af deres knoglemineraltæthed.

Læs også: 14 tegn på kræft kvinder ikke må ignorere

"Jo mere cola kvinder drak, des lavere var deres knoglemineraltæthed," sagde undersøgelsens forfatter Katherine Tucker, da undersøgelsen blev offentliggjort i 2006.

Kvinder, der drak mere cola havde reduceret knoglemineraltæthed på hofterne. Forbindelsen mellem cola og kvindernes knogletab var uafhængig af deres alder, overgangsalder, cigaretter, alkohol, eller total calcium og D-vitamin.

Læs også: 10 tegn på at du risikerer knogleskørhed

I modsætning til de fleste andre sodavand indeholder cola et relativt højt indhold af fosforsyre (E338), der er årsag til at cola faktisk er mere syreholdig end citroner, men også er medvirkende til at give dens karakteristiske smag. For meget syre i kroppen får den til at frigøre kalcium fra knoglerne til at neutralisere syren.

4. Nyresygdom

I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Epidemiology i 2007 sammenlignede forskere fra det amerikanske National Institutes of Health kostvanerne hos 465 mennesker med kronisk nyresygdom og 467 raske mennesker. Efter justering for forskellige faktorer, fandt forskerne, at to eller flere colaer om dagen - uanset om de var kunstigt sødede eller sukkersødede - var knyttet til en dobbelt så høj risiko for kronisk nyresygdom.

11 madtips: Sådan sænker du kolesteroltallet uden medicin

Men to eller flere andre kulsyreholdige sodavand om dagen øgede ikke risikoen.

Forfatterne til undersøgelsen siger, at deres resultater understøtter den længe kendte opfattelse, at stoffer i cola - for eksempel  fosforsyre - trækker calcium ud af knoglerne og øger risikoen for nyresten, nyresvigt og andre nyreproblemer.

5. Hjerteproblemer

Mænd, der hver dag drikker en sukkersødet sodavand har 20 pct. højere risiko for problemer med hjertet end andre, viste en undersøgelse i 2012 fra Harvard School of Public Health.

"Endda selv moderate doser, som en sodavand om dagen, kan forbindes med en øget risiko på 20 pct.," siger forskeren Frank Hu, professor i ernæring og epidemiologi ved Harvard.

Læs også: Så meget forkorter en daglig cola dit liv

Undersøgelsen er baseret på over 43.000 mænd over 40 år, som fra 1986 til december 2008 hvert andet år fortalte om deres kost og andre helbredsvaner. De gav også en blodprøve halvvejs igennem studiet.

I løbet af de 22 år, registrerede forskerne 3.683 hjertetilfælde og de deltagere, der drak en sød drik næsten dagligt, havde 20 pct. højere risiko for et hjertetilfælde end dem, som ikke drak søde drikke så ofte.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.