5 råd: Øl og sex beskytter mod hjerteanfald
Risikoen for hjerteanfald øges af dårlig livsstil med for meget fed mad og for lidt motion, men der er også overraskende måder at reducere risikoen på.
Om oktoberfesten ligefrem beskytter mod hjerteanfald er nok en overdrivelse, men sex og øl er blandt de overraskende råd mod hjerteanfald.
Om oktoberfesten ligefrem beskytter mod hjerteanfald er nok en overdrivelse, men sex og øl er blandt de overraskende råd mod hjerteanfald. Foto: Depositphotos


Hvert år rammes massevis af danskere af et hjerteanfald. Et hjerteanfald er resultatet af en blodprop, der helt eller delvist aflukker en kranspulsåre, som forsyner hjertemusklen med blod.

Med et hjerteanfald følger frygten for at få endnu et. Men nu er der opmuntrende nyt at høre på den forebyggende front. En helt ny undersøgelse viser nemlig, at noget så rart som sex beskytter mod nye anfald.

Undersøgelsen konkluderer, at seksuel aktivitet svarer til den slags mild konditionstræning, der er anbefalet som en måde at reducere risikoen for hjerteanfald, siger de tyske forskere fra Ulm Universitet. De sammenligner sex med at gå to etager op ad trapper eller en mindre gåtur.

Influenza-vaccine

Det er højsæson for at få influenzavaccination, og meget tyder på, at en vaccination ikke kun holder en fri for feber og sygedage, men også nedsætter risikoen for at få et hjerteanfald.

Forskere har analyseret data fra fem offentliggjorte undersøgelser med mere end 6.700 patienter, hvoraf 36 pct. tidligere havde haft hjerteproblemer.

2,9 pct. af de mennesker, der fik influenzavaccine fik et hjerteanfald eller andet -problem inden for et år. For de patienter, der fik en placebo-indsprøjtning, var det 4,7 pct., der fik en hjertehændelse. Især høj-risiko patienter, som havde haft et nyligt hjerteanfald eller andre akutte hjertelidelser, havde gavn af vaccinen.

Gode naboer

Et studie fra University of Michigan, der inkluderer flere end 5.000 amerikanere over 70 år, viste, at det er sundt for hjertet at føle sig som en positiv del af det nære samfund.

Læs også: 8 overraskende årsager til højt blodtryk

Deltagerne blev fulgt henover fire år og i den periode fik 148 et hjerteanfald, heraf 66 kvinder og 83 mænd. Dem, der i spørgeskemaer havde fortalt om en høj grad af god kontakt til naboerne havde mindre risiko for at få et hjerteanfald, viste studiet.

Et godt forhold til bare en nabo var forbundet med hele 17 procent reduceret risiko.

Øl

Ifølge en helt ny svensk undersøgelse kan to øl om ugen reducere kvinders risiko for hjerteanfald med ikke mindre end 30 procent.

Læs også: 10 sunde grunde til at drikke øl

Det viser en undersøgelse, der har fulgt 1.500 kvinder siden 1968 og som konstaterer at risikoen både er mindre i forhold til kvinder der drikker flere øl eller slet ikke drikker øl. Også undersøgelser af mænd viser den samme tendens.

Havearbejde

Havearbejde og gør-det-selv projekter er lige så effektive som regelmæssig motion, hvis du vil undgå hjertekar-problemer og undgå for tidlig død.

Læs også: 9 madråd mod forhøjet blodtryk

Det viser en stor svensk undersøgelse fra Karolinska Institutet i Stockholm, der har udspurgt over 4.200 personer over 60 år om deres livsstil og motionsvaner samt tjekket deres hjertekar-problemer gennem 12,5 år.

Læs også: 7 skjulte tegn på hjerteanfald hos kvinder

Resultaterne viser, at havearbejde eller gør-det-selv projekter reducerede risikoen for hjerteanfald eller slagtilfælde med op til 30 procent.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.