En fugtig tur i byen kan hurtigt udvikle sig til kraftige tømmermænd dagen efter, og det vil vi jo alle gerne undgå.
Gennem tiden har der været mange forskellige - og ubrugelige bud - på, hvordan du undgår tømmermænd.
Men her er fem mere moderne og brugbare råd fra ernæringsekspert Per Brændgaard, som muligvis hjælper dig på rette vej:
1. Hold dig til en eller få slags alkohol
- Lad være med at blande øl, vin, snaps og kulørte drinks. Snup en øl og så hold dig til dethele aftenen. Årsagen til at du får flere tømmermænd, når du blander, er, at du drikker mere alkohol i alt. Når smagsvarianterne er flere, får man en tendens til at drikke mere.
2. Drik med lav alkoholprocent
- I praksis vil det sige: Drik øl i stedet for vin, snaps og drinks. Alkoholprocenten er lavere, og kulsyren giver en form for mæthed, som de andre ikke giver.
3. Undgå spiritus med mørke farver
- Whisky, mørk rom og cognac indeholder methanol, træsprit og affaldsprodukter i småmængder. Men det er virkelig noget, der kan give tømmermænd. Hvis du endelig skaldrikke dig fuld, så gå efter den lyse farve. F.eks. lys rom, gin eller vodka.
4. Sørg for at skylle efter med vand
- Eller sukkerfri sodavand, der giver dig noget væske. Så undgår du den dehydrering,som er en væsentlig årsag til tømmermænd. Alkohol hæmmer et hormon, som hæmmer udskillelsen af vand via nyrerne i urinen. Sørg også for at spise noget, mens du drikker.
5) Sov godt
- Som regel får man jo sovet mindre eller dårligere i forbindelse med en julefrokost. Meget af oplevelsen af tømmermænd skyldes søvnmangel. Det bedste, men også kedeligste råd,er at gå hjem tidligt. Men hvis man bliver ude til sent og har små børn, så sørg for at få dem passet af bedsteforældre eller andre dagen derpå.