49.000 i desperat jobjagt: Hver eneste time tæller
49.000 ledige er blevet varslet, at deres ydelser sættes ned, hvis de ikke finder 113 timers arbejde før 1. oktober. Bare en time for lidt kan koste dem op til 14.500 om måneden.
Der bliver rift om alle småjob op til 1. oktober
Der bliver rift om alle småjob op til 1. oktober Foto: Arkiv/Uffe Weng/Scanpix


En enkelt time kan gøre forskellen. Op mod 49.000 ledige har fået brev med varsel om, at hvis de ikke finder mindst 113 timers arbejde inden 1. oktober, får de mellem 500 og 14.500 kroner mindre i ydelse om måneden fremover.

Hvor mange penge de mister, afhænger af, om de er enlige eller gift med en anden på kontanthjælp. Det afhænger også af, hvilken ydelse de er på nu.

Kravet skyldes den såkaldte 225-timers regel, der er et arbejdskrav for folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Reglen blev vedtaget 1. april, og i det første halve år efter kræves der 113 timer.

113 timer skal tages bogstaveligt. Det er lige præcis 113 timer, der er minimum. Står man med 112 timer 30. september, nulstilles timetallet - og man skal starte forfra.

Bliver man ved med at være på offentlig ydelse, har man efter sin 'nulstilling' maksimalt et år til at optjene 225 timers arbejde.  

Reglerne får hård kritik fra formand for socialrådgiverne Majbrit Berlau.

- Det er med til at skabe en endnu længere distance mellem borgerne og systemet. Mange borgere vil det jo se det her som møguretfærdigt. Det er bare en yderligere tilføjelse til mistilliden mellem borgere og system, og det er rigtig ærgerligt, siger Majbrit Berlau.

Mister over 14.000 om måneden 

Især for ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, handler det om mange penge.

Har parret ikke 113 timers arbejde hver inden 1. oktober, mister den ene af ægtefællerne hele kontanthjælpen, til de begge har samlet 225 timers arbejde. Har parret børn, vil familien have 14.578 om måneden før skat.

Majbrit Berlau mener, man det næste år kommer til at se en række eksempler på, hvad kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timers reglen i praksis betyder.

- Da stramningerne blev vedtaget, handlede hoveddebatten om rimeligheden i loven og det faglige. Vi har påpeget problemerne i de enkelte regler i blandt andet høringer, men nu vil man kunne se konsekvenserne, siger hun.  

225-timers reglen er vedtaget under Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering med stemmer fra Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

V: Timerne er bestemt ikke spildt

Beskæftigelsesordfører for Venstre Hans Andersen mener, der er gået en "rimelig tid" mellem vedtagelsen af loven, og kravet om de 113 timers arbejde skal opfyldes.

Han ser det ikke som et problem, at man "nulstiller" de timer, kontanthjælpsmodtagerne har optjent, så folk skal begynde forfra 1. oktober.

- Timerne er bestemt ikke spildt. De har fået løn i perioden og er kommet tættere på arbejdsmarkedet og drømmen om et job. Jeg mener ikke, der er tale om, at der er nogen, der spilder deres tid, siger Hans Andersen.

Kontanthjælpsmodtagere kan beholde 25,74 kroner for hver arbejdstime op til 160 timer om måneden og får desuden mulighed for at få mere i blandt andet boligstøtte, fordi de arbejder.

Venstre-politikeren afviser, at reglerne er firkantede. Hvis man skal sikre sig, at folk reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, er det som han ser det rimeligt at kræve seks ugers arbejde af dem på år. 

- Jo mere, man kommer ud på arbejdsmarkedet, jo større er chancen for at få et permanent job. Og det er målsætningen først og fremmest - ikke at man skal opnå et antal timer, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.