47-årig idømt 5,5 års fængsel for overgreb
En 47-årig stedfar er blevet dømt for overgreb, som begyndte, da pigerne var fire-fem år og stod på i ni år.
Steddøtrene er i dag henholdsvis 23 og 22 år.
Steddøtrene er i dag henholdsvis 23 og 22 år. Foto: Colourbox/free


En 47-årig mand er ved Retten i Holbæk blevet idømt fem og et halvt års fængsel for overgreb mod sine to steddøtre. Overgrebene skulle have stået på i ni år.

De to steddøtre blev udnyttet, fra de var fire-fem år, til de var henholdsvis 13 og 14, skriver sn.dk.

Stedfaren erkendte, at han havde befølt den ene af pigerne i et års tid, men nægtede alle andre anklager. Han anklagede steddøtrene, som i dag er henholdsvis 23 og 22 år, for at lyve for at kunne indkassere en erstatning.

Retten troede dog mest på steddøtrene, der i øvrigt ikke havde bedt om erstatning, og fandt den 47-årige skyldig i alle forhold.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.