42-årig mand tager kvælertag på sin kæreste
Politiet efterforsker et overfald i Esbjerg som drabsforsøg. En kvinde har været i livsfare efter kvælertag.
En 43-årig mand fra Esbjerg er sigtet for drabsforsøg. Hans kæreste var i livsfare, da han tog kvælertag på hende, mener politiet. Arkivfoto.
En 43-årig mand fra Esbjerg er sigtet for drabsforsøg. Hans kæreste var i livsfare, da han tog kvælertag på hende, mener politiet. Arkivfoto. Foto: Colourbox/ALTOPRESS / MAXPPP


En kvinde var i livsfare, da hendes 42-årige kæreste lørdag overfaldt hende og tog kvælertag på hende i et hus i Esbjerg.

Kæresten er derfor blevet sigtet for drabsforsøg, og i et grundlovsforhør i Retten i Esbjerg søndag blev han varetægtsfængslet i 14 dage.

Det oplyser vagtchef Jan Stokholm, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kvinden, der er jævnaldrende, meldes søndag uden for livsfare.

Overfaldet fandt sted lørdag omkring klokken 14.30 i Daddellunden i den østlige del af Esbjerg.

- Da vi kom til stedet, kunne vi se, at kvinden havde mærker efter kvælertag, og vi skønner, at hun har været i livsfare. Derfor efterforskes sagen som et drabsforsøg, siger Jan Stokholm.

Det var naboen, der ringede til politiet og anmeldte sagen, der begyndte som nogle såkaldte husspektakler.

Der er ikke oplysninger om motivet til mandens overfald på kvinden.

De to bor ikke sammen, men de er kærester, oplyser vagtchefen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.