42-årig kvinde fundet død: Alligevel ikke en forbrydelse
Retsmedicinere og kriminalteknikere rykkede ud for at undersøge 42-årig kvindes død, siger politiet
Midt - og Vestjyllands Politi har indledt en større undersøgelse af en kvindes død i Skive (arkivfoto).
Midt - og Vestjyllands Politi har indledt en større undersøgelse af en kvindes død i Skive (arkivfoto). Foto: Colourbox/Free


Politiet indledte onsdag en større undersøgelse af en kvindes død i Skive, men det viste sig efter nogle timer, at der ikke er tale om en forbrydelse.

Kvinden, der er 42 år, blev fundet død på Nørre Allé 19 ved middagstid.

Forinden var der blevet tilkaldt en ambulance, som rykkede ud på grund af en melding om sygdom.

Men den tilkaldte læge konstaterede, at kvinden var død, oplyser politiinspektør Ole Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Umiddelbart var det ikke muligt at fastslå en dødsårsag, og derfor blev en større undersøgelse sat i gang.

Såvel retsmedicinere som kriminalteknikere blev kaldt ud for at undersøge sagen, lød det.

Onsdag aften kunne politiet konstatere, at der ikke var tegn på en kriminel handling.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.