De fleste mennesker er bange for at lide af dårlig ånde. Desværre er det svært eller ligefrem umuligt selv at vurdere om vi lugter ud af munden.
Din tandlæge bør gøre dig opmærksom på det, hvis dine venner ikke gør, men mange går rundt uden at blive gjort opmærsom på deres dårlige ånde.
Her er fire mulige forklaringer på at andre måske vender hovedet lidt væk, når du taler til dem:
Tør mund
Dårlig morgen-ånde opstår, fordi du om natten producerer mindre spyt, der i dagtimerne skyller rådnende mad og lugt væk i dagtimerne. En del medicin har også som bivirkning, at du producerer mindre spyt. Det kan være medicin mod depression, forhøjet blodtryk, astma og allergi, epilepsi og diarre.
Og manglen på spyt betyder, at du ikke får renset munden tilstrækkeligt. Din mund bliver tør, og døde celler lægger sig på tungen og indersiden af dine kinder. Bakterier spiser disse celler og afgiver forbindelser, der har en dårlig lugt.
Sygdom
Hvis du har en lugt fra munden, der minder lidt om lugten af fisk eller urin, kan det være tegn på, at du har nyreproblemer ligesom en lidt sødlig lugt af frugt kan tyde på en ukontrolleret diabetes.
Læs også: 14 tegn på kræft kvinder ikke må ignorere
Visse kræftsygdomme kan også forårsage en karakteristisk dårlig ånde, ligesom kronisk halsbrand kan give lugt, fordi mavesyren hele tiden løber opad fra maven.
Fedme
Et studie fra T el Aviv University i 2007 viste, at overvægtige mennesker er mere tilbøjelige til at have dårlig ånde.
Læs også: 7 råd til at slippe hurtigt af med mavefedtet
En undersøgelse fra Cedars-Sinai Medical Center i 2013 viste, at organismer, som lever i indvoldene hos overvægtige personer, afgiver metan, der medfører dårlige ånde.
Dukan-diæten
Er du på dukan-diæten eller en anden slankekur, hvor du skal undgå kulhydrater, så udløser det kemikalier kaldet ketoner, hovedsagelig acetone, som giver en dårlig ånde.
Læs også: 10 nemme måder at øge fedtforbrændingen
Ketoner er et resultat af at kroppen begynder at forbrænde oplagret fedt fordi den mangler kulhydrater. Så problemet er midlertidigt indtil du igen begynder at spise kulhydrater.