3F jagter mælkebønder: Konfliktvarsling sendt afsted
Flere mælkeproducenters bedrifter er i dag så store, at det bør være virksomheder med overenskomst, mener 3F.
- Vi har nogle medlemmer, der er ansat der, og vi kan konstatere, at aflønningen ikke svarer til det, som vi normalt kalder "på danske vilkår", siger formand for 3F’s grønne gruppe, Vagn Henriksen. 
- Vi har nogle medlemmer, der er ansat der, og vi kan konstatere, at aflønningen ikke svarer til det, som vi normalt kalder "på danske vilkår", siger formand for 3F’s grønne gruppe, Vagn Henriksen.  Foto: Scanpix arkiv


Flere mælkeproducenters bedrifter er i dag så store, at det bør være virksomheder med overenskomst.

Det mener fagforbundet 3F, som nu har sendt en konfliktvarsling afsted til en af landets allerstørste landmænd, Jørn Kjær Madsen, efter et længerevarende forsøg på at få ham til at indgå overenskomst.

Det bekræfter formand for 3F’s grønne gruppe, Vagn Henriksen overfor Effektivt Landbrug.

- Vi har nogle medlemmer, der er ansat der, og vi kan konstatere, at aflønningen ikke svarer til det, som vi normalt kalder "på danske vilkår". Derfor har vi bedt om en overenskomst, siger formanden til Effektivt Landbrug.

Der er foreløbig ingen aktuelle planer om en blokade mod landmanden, tilføjer han.

Ifølge Jørn Kjær Madsen selv, som driver mælkeproduktionen i I/S Rønhave ved Bramming, har han tilbudt at sætte lønnen op for sine 40 ansatte. Men 3F er hverken til at hugge eller stikke i, siger han til Effektivt Landbrug.

- Det er jo bare trist, at de vælger at gå den vej. De har jo ikke noget at komme efter. Der er jo ingen mindsteløn i Danmark, som man skal betale. Men de vil slet ikke forhandle med mig om noget. De vil kun have have mig til at indgå en overenskomst, siger Jørn Kjær Madsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.