39-årige Nicki Pedersen drømmer stadig om VM
Den danske speedwayveteran føler sig - igen - på sporet af sin fjerde VM-titel.
Nicki Pedersen kan mærke alderen, men ved også, hvordan han skal håndtere den. Han satser på et stærkt 2016.
Nicki Pedersen kan mærke alderen, men ved også, hvordan han skal håndtere den. Han satser på et stærkt 2016. Foto: /Free


39 år er ingen alder. Nicki Pedersen føler sig i så god form, at den tredobbelte verdensmester melder ud, at han i 2016 vil være stærkere end nogensinde.

- Min pause efter sæsonen var vigtig. Jeg var tvunget til at holde mig fra træning i en periode og bygge kroppen op fra grunden.

- Jeg satte i gang igen i december og har fået energi, og jeg vil virkelig præstere til sommer. Jeg kommer til at være stærkere end nogensinde, siger Nicki Pedersen til vn.se.

Den rutinerede dansker vandt VM i 2003, 2007 og 2008.

I 2015 sluttede han på tredjepladsen i VM-serien.

Grandprix-serien starter 30. april i Slovenien, og danskeren kører første løb for sin svenske klub Lejonen 3. maj.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.