36-årig mistænkt for at voldtage bedøvet 20-årig
En 36-årig mand er varetægtsfængslet, sigtet for at have voldtaget bedøvet kvinde. Han nægter sig skyldig.


En 36-årig mand er fredag blevet fængslet for 14 dage i et lukket grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Manden er sigtet for at have voldtaget en 20-årig kvinde i en lejlighed i Hedehusene.

- Vi har sigtet den 36-årige for at have voldtaget kvinden om aftenen 14. juli frem til klokken to 15. juli, siger anklager Sune Ploug Sørensen, Vestegnens Politi.

- Forinden har han efter vores opfattelse givet hende sovemedicin eller anden lignende medicin, der har hensat hende i en "hjælpeløs tilstand".

Ifølge Sune Ploug Sørensen nægter manden sig skyldig. Derudover har han ikke yderligere oplysninger, da retsmødet blev holdt for lukkede døre.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.