34 personer anholdt i sag om massegrav
Et stort antal politibetjente er anholdt, efter 28 forkullede lig er fundet i samme område, hvor en gruppe studerende demonstranter forsvandt.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Torsdag kunne myndighederne oplyse, at yderligere fire personer er anholdt i sagen om de 43 forsvundne studerende i det sydlige Mexico.

Dermed er i alt 34 personer anholdt, hvoraf 26 er betjente fra byen Iguala, hvor de mange studerende forsvandt efter en demonstration, der udviklede sig til skyderi og kampe d. 26. september. Mindst seks personer blev dræbt, 25 blev såret, og 43 er altså stadig savnet.

Selv om de pårørende sammen med bevæbnede selvtægtsgrupper stadig leder efter de savnede demonstranter, så bliver håbet om at finde dem i live mindre og mindre dag for dag.

Fundet af en massegrav med 28 forkullede lig uden for Iguala har også givet bange anelser om de studerendes skæbne. Også selv om retsmedicinerne endnu ikke har identificeret ligene.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.