225-timers regel
33.000 børn i farezonen: Omstridt regel kan gøre dem fattigere
Tusindvis af forældre med hjemmeboende børn risikerer at blive skåret i kontanthjælpen, når 225-timers reglen træder i kraft til oktober. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Af Freja Wedenborg
MERE
33.000 børn lever i familier, der kan blive ramt af kontanthjælpsloftet.
33.000 børn lever i familier, der kan blive ramt af kontanthjælpsloftet. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix


En stor del af de kontanthjælpsmodtagere, der risikerer at blive ramt af den omstridte 225-timers regel, er forsøgere med hjemmeboende børn. I alt er der 33.000 børn i de familier, der risikerer at blive ramt.

Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen.

- Det er et meget stort antal børn. Det bekræfter vores frygt for, at reglen vil skabe flere fattige børnefamilier, som ikke har råd til fødselsdage og foreningsliv, og alt det andet, som er så vigtigt for børn, når den sociale arv skal brydes, siger Leif Lahn Jensen til Avisen.dk.

18.900 forsørgere

Omkring 50.000 personer er blevet varslet, at de risikerer at blive skåret i kontanthjælpen som følge af reglen.

Beskæftigelsesministeriets tal viser, at 18.900 af dem er forsørgere med børn under 18 år i husstanden. 6450 af dem er enlige forsøgere.

- Især antallet af enlige forsørgere bekræfter, at 225-timers reglen kommer til at gå ud over nogle af de mennesker, der i forvejen har det aller hårdest, siger Leif Lahn Jensen.

Han vil nu rejse sagen, når Jørn Neergaard Larsen er kaldt i samråd om 225-timers reglen den 22. september.

Kan miste 14.000 kr. om måneden

225-timers reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere bliver skåret i kontanthjælpen, hvis de ikke har haft mindst 225 timers almindeligt lønnet arbejde i løbet af et år.

De første kontanthjælpsmodtagere står til at blive skåret i hjælpen 1. oktober. Her rammes særligt familier, hvor begge forældre er på kontanthjælp hårdt, da de mister hele den enes kontanthjælp på 14.575 kroner.

Enlige ugifte eller samlevende forsøgere får hjælpen nedsat med 1000 kroner om måneden, hvis de ikke lever op til reglerne.

Det er dog ikke alle de varslede borgere, der vil ende med at miste deres hjælp, understreger ministeren i svaret.

- Nogle ydelsesmodtagere vil nå at få de nødvendige arbejdstimer, andre vil blive undtaget eller få forlænget den periode, inden for hvilken timekravet opgøres, for eksempel på grund af midlertidig sygdom, skriver Jørn Neergaard Larsen (V).

Beskæftigelsesministeriet har tidligere vurderet, at cirka halvdelen af alle de varslede kontanthjælpsmodtagere vil være undtaget fra 225-timers-reglen.

Avisen.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

Fakta: 225-timers reglen

225-timers reglen er et krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal have udført mindst 225 timers almindeligt ustøttet arbejde om året for at være berettiget til fuld kontanthjælp. Man kan fritages fra kravet, for eksempel på grund af fysisk og psykisk sygdom.

Konsekvenserne mærkes fra oktober, hvor de første kontanthjælpsmodtagere står til at blive skåret i hjælpen. Det sker, hvis de ikke har udført 113 timers almindeligt ustøttet arbejde i det halve år, der er gået fra reglen trådte i kraft 1. april og indtil 1. oktober.

Har de ikke det, mister unge under 30 år 500 kroner om måneden, mens +30-årige mister 1.000 kroner.

Ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, mister hele den ene kontanthjælp, hvis de ikke begge opfylder arbejdskravet. For en familie med børn betyder det, at de går fra 29.000 kroner i kontanthjælp til 14.500 kroner.

Den lave sats gælder indtil kontanthjælpsmodtageren har oparbejdet 225-timers arbejde. Arbejdstimer giver desuden ret til at få mere i boligstøtte.

225-timers reglen er indført af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.