
Facebook

Mail
En 31-årig mand, der sigtes for dødsvold på Vestlolland, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Han nægter sig skyldig og har kæret fængslingen til Østre Landsret, oplyser vicepolitikommissær Søren Ravn-Nielsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiet anholdt torsdag den 31-årige mand, der kommer fra Vestlolland. Han mistænkes for vold mod en 52-årig mand, der forleden blev fundet død i sit hjem nord for Nakskov på Lolland.
Der er tale om personer, som kender hinanden, og som færdes i et misbrugermiljø på Vestlolland.
Den 52-årige Kim Willumsen blev fundet død i sin bolig på Lucernevej i Vester Nordlunde mandag den 2. juli.
Politiet mener imidlertid, at han allerede lørdag den 30. juni blev udsat for vold i en ejendom i Nakskov.
Her er han ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blevet slået, men selv om han var såret, var han tilsyneladende i stand til at køre hjem på sin knallert.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.