300 år gammel hømhøm fra menneske afslører vigtig viden
Eksotiske efterladenskaber i menneskelorten afslører ejermanden.
Hvem er lortens ejermand?
Hvem er lortens ejermand? Foto: Scanpix/Arkiv


En 300 år gammel menneskelort kommer med vigtig viden. 

Den indetørrede lort indeholder interessante efterladenskaber, der røber lortens ejermand. 

Det skriver Kristeligt Dagblad. 

Klumpen blev allerede fundet i 1937 under udgravninger i Aalborg, hvor den lå gemt i en såkaldt latrinkasse, som man brugte til das og køkkenmødning. 

Siden har menneskelorten været overset og gemt af vejen. Indtil nu. 

Eksklusiv spise

For den gamle lort - også kaldet Bispeklumpen - er nu blevet analyseret af forskere fra Moesgaard Museum og Aalborg Universitet og de har fundet overraskende viden i klumpen. 

Umiddelbart var det nemt for forskerne at se både kirsebærsten og en enkelt hasselnød stikke op klumpen.

Men da arkæo-botaniker Peter Mose Jensen fik kigget nærmere på fundet, opdagede han nogetspændende.

- Det var jo tydeligt, at personen har spist mange bær og nødder. Altså lokale fødevarer. Men derudover fandt vi et peberkorn, og det første fund af multebær i Danmark. Og det er interessant. For peber kom dengang fra Indien og var meget dyrt, og multebær skulle man have fragtet hertil fra Norge. Derudover var der også noget så eksotisk som figner og vindruer, siger Peter Mose Jensen til Kristeligt Dagblad. 

Afslører ejermand

Den eksotiske kost får Peter Mose Jensen til at skyde på, at det er en fornem person, der har lagt lorten. 

Helt specifikt gætter han på selveste biskoppen fra dengang, Jens Bircherod, der var byens gejstlige overhoved fra 1694 til 1708: 

-  Han skrev nemlig dagbøger, også om ’opulente middage’, og vi ved, at der på samme tid var en tysk apoteker i byen, som blandt andet rådede over Aalborgs største lager af peber og og figner, havde monopol på salget af urter og krydderier i byen, og i øvrigt havde en stor og eksklusiv kundekreds af både adelsfolk, rådmænd og præster, fortæller Jakob Ørnbjerg til Kristeligt Dagblad. 

Forskerholdet er glade for, at de har fået et usædvanligt indblik i en velhavende og internationalt orienteret husholdning, som den var for 300 år siden.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.