30-årig i livsfare efter voldsom ulykke: Hamrer ind i vejtræ
Bilinspektør skal undersøge, hvorfor en mand kørte ind i et træ. Politiet peger på høj fart som mulig årsag.
Henter afspiller ...
Se flere videoer på Localeyes.dk


En 30-årig mand slipper med livet i behold fra en voldsom ulykke søndag eftermiddag på Bogensevej ved Søndersø på Nordfyn.

Det oplyser vagtchef Thomas Bentsen, Fyns Politi.

Umiddelbart efter ulykken forlød det, at den 30-årige var så hårdt kvæstet, at hans liv var i fare. Han blev bragt til Odense Universitetshospital, hvor lægeundersøgelser har vist, at hans kvæstelser ikke er så alvorlige som først antaget.

Manden, der er fra lokalområdet, kom kørende i sin bil, men mistede kontrollen over køretøjet og kørte ind i et vejtræ.

Ulykken skete søndag eftermiddag omkring klokken 14.40.

Der var ikke andre biler involveret i ulykken.

Ifølge vagtchefen er årsagen til den voldsomme ulykke endnu ikke kendt.

- Det er for tidligt at sige noget om årsagen, men ifølge kolleger på stedet kunne det tyde på lidt for høj fart, siger Thomas Bentsen.

En bilinspektør skal nu undersøge ulykkesstedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.