Øl-drikkere har ofte haft svært ved at forsvare deres drikkevane. Man har i lang tid hørt hvordan øl gør dig fed og usund, og er en af synderne i en dårlig livsstil.
Men i en rapport af Per Brændgaard, cand. scient. i human ernæring, tegner der sig et andet billede, skriver videnskab.dk
For de af os, der er lidt oppe i årene, kan øl nemlig have en positiv effekt på vores sundhed.
Øl indeholder nemlig stoffer, der kan medvirke til at forebygge hjertekarsygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk.
Forskningen viser, at helt op mod tre glas øl om dagen kan være gavnligt for helbredet.
Alt med måde
Den gode nyhed kommer dog ikke uden forbehold:
"En af ulemperne ved øl er, at man indtager alt for meget af gangen. Særligt når man drikker øl med høje alkoholprocenter og i store flasker,« siger Per Brændgaard.
Det understreges også i rapporten, at tre glas øl om dagen er gavnligt, hvis din kost ellers er varieret og sund.
Øl kan forebygge en masse aldersrelaterede sygdomme, og være gavnlig for mænd over 35 og kvinder over 45 år.
De 1-3 glas øl om dagen, skal indtages moderat, og ikke på én gang. Man skal stadig holde sig på Sundhedsstyrelsens råd om maksimalt at indtage 14 genstande om .ugen, og ikke mere end 5 genstande efter hinanden. Man kan altså ikke tro at byturen i weekenden er sundt for kroppen, advarer Per Brændgaard.
Kilde: Videnskab.dk