Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

26 forskere forlader DTU

Uenighed mellem forskere og DTU får 26 til at sige op for i stedet at arbejde for Aalborg Universitet.

20. juni 2012 kl. 00:07 (opdateret kl. 07:58)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
De 26 forskere fortsætter nu deres arbejde med matematiske modeller og kvantitative metoder under Aalborg Universitet i et nyoprettet center i København.
De 26 forskere fortsætter nu deres arbejde med matematiske modeller og kvantitative metoder under Aalborg Universitet i et nyoprettet center i København. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Uenighed om den faglige linje og utilfredshed med topstyret ledelse får nu 26 forskere til at forlade Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management Engineering. De fortsætter i stedet på Aalborg Universitet, København.

Masseopsigelsen kommer et halvt år efter en omstrukturering af DTU Management, skriver Ingeniørens netavis, ing.dk.

Aalborg Universitet opretter et nyt center i det gamle Nokia-hovedkvarter i Københavns Sydhavn. Tidligere DTU-lektor Ulrik Jørgensen skal stå i spidsen for centret med de 26 forskere, faggruppen Urban Management samt forskere fra Aalborg Universitet.

- Inden for de seneste år har DTU's ledelse ønsket at dreje vores forskning imod en stærkere vægt på matematiske modeller og kvantitative metoder, hvor vi i højere grad ønsker at trække på samfundsvidenskabelige metoder, siger Jørgensen til Ingeniøren.

Dermed har instituttet blandt andet haft svært ved at få godkendt professorater.

Ifølge Søren Salomo, institutdirektør på DTU Management Engineering, har medarbejderne de seneste måneder diskuteret, hvad der er den mest hensigtsmæssige og optimale ledelsesfaglighed på DTU.

- Det har været en meget intensiv proces, hvor også de medarbejdere, der forlader instituttet, har været med. Det er naturligt, at hver enkelt i sådan en proces overvejer, hvordan deres faglighed passer ind, forklarer Søren Salomo.

Han har det "helt fint med", at medarbejderne ser bedre udviklingsmuligheder andre steder.

Konsekvenserne af opsigelserne er ifølge DTU-rektor Anders Bjarklev ikke særligt omfattende. Det får primært betydning for andre forskere, som nu skal overtage undervisning for dem, der har sagt op.

- Det ryster ikke DTU. Vi har omkring 4000 forskere og forskningslignende medarbejdere, og mange af dem arbejder med bæredygtighed og innovation, så kvaliteten bliver bestemt ikke dårligere, forklarer Anders Bjarklev til Ingeniøren.

/ritzau/

Læs også: Ingeniørstuderende gør festival til valgfag

Læs også: Mystisk harepest kan ramme mennesker

Læs også: Fåredrab: Alt tyder på at det var en ulv

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites