En 22-årig kvinde har anmeldt et voldtægtsforsøg natten til fredag klokken 02.30, hvor hun befandt på Gasværksvej i Aabenraa.
Kvinden har ifølge Jydske Vestkysten oplyst, at hun blev antastet af to mænd, der trængte hende op mod en mur og forsøgte at trække buskerne af hende. Det lykkedes dem dog ikke, og ifølge kvinden valgte de to mænd derefter at tage flugten.
Begge mænd var danske af udseende og talte ligeledes dansk. Den ene beskrives som 30-35 år, 185-190 cm høj, muskuløs og kronraget. Han bar jeans samt en hvid hættetrøje.
Den anden mand beskrives som 25-30 år, 175-180 cm høj og spinkel med kort brunt hår. Han havde en rød t-shirt på med print på skulderen.
Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på 1-1-4.