21-årig dræbt i motorcykelulykke i Esbjerg
Det er endnu uvist, hvorfor en ung motorcyklist tørnede ind i en parkeret bil på en vej i det østlige Esbjerg.
Politiet i Esbjerg har tilkaldt en bilinspektør til at finde årsagen til en motorcykelulykke. En 21-årig mand fra byen blev dræbt, da han tirsdag eftermiddag tørnede ind i en parkeret bil. Arkivfoto.
Politiet i Esbjerg har tilkaldt en bilinspektør til at finde årsagen til en motorcykelulykke. En 21-årig mand fra byen blev dræbt, da han tirsdag eftermiddag tørnede ind i en parkeret bil. Arkivfoto. Foto: colourbox/free


En 21-årig mand fra Esbjerg mistede tirsdag eftermiddag livet, da han på motorcykel kørte ind i en parkeret bil.

Ulykken skete på Skolebakken i den østlige del af byen, oplyser vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen tirsdag klokken 17.19, og i første omgang forlød det, at det forulykkede køretøj var en knallert.

Det viste sig imidlertid at være en motorcykel, der af en eller anden grund var tørnet ind i bilen. Føreren var død på stedet.

Politiet har tilkaldt en bilinspektør til at undersøge ulykkesstedet for at finde årsagen til ulykken.

Vedkommende skal også undersøge motorcyklen for at se, om ulykken kan skyldes fejl på køretøjet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.