Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

206 kilo hash fundt i Nordsjælland

Efterforskning har sat politiet på sporet af 206 kilo hash hos et ægtepar i Kokkedal. Parret er anholdt.

27. okt. 2012 kl. 12:45 (opdateret kl. 13:00)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hashen skulle sælges på Christiania. Men nu er den beslaglagt og et yngre par er anholdt.
Hashen skulle sælges på Christiania. Men nu er den beslaglagt og et yngre par er anholdt. Foto: colourbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Københavns Politi har anholdt et yngre ægtepar, der mistænkes for at være leverandører af større mængder af hash til hashmarkedet i Pusherstreet på Christiania.

Parret er anholdt og fremstilles lørdag i Grundlovsforhør i Københavns Dommervagt, hvor politiet kræver begge varetægtsfængslet.

Politiets efterforskning havde rettet søgelyset mod ægteparret, og fredag ransagede den særlige Task Force Pusherstreet parrets hjem i Kokkedal nord for København. Her fandt betjentene 206 kilo hash, som angiveligt skulle sælges i Christiania.

- Vi fandt er meget stort kvantum hash. I en plastkasse i bryggerset fandt vi cirka 62 kilo gemt, og desuden fandt vi cirka 144 kilo, der nærmest var kastet ind i et udhus, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Københavns Politi.

En 34-årig mand, der bor på adressen, blev anholdt på stedet, mens hans hustru på 36 år efter aktionen blev anholdt på sin arbejdsplads i det indre København.

- Vi er meget tilfredse med gårsdagens aktion. Det er vores målsætning at ramme både købere, sælgere og leverandører, og med beslaglæggelsen mener vi at have forhindret over 200 kilo hash i at nå Pusherstreet, siger Steffen Thaaning Steffensen.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites