Tirsdag blev over 2000 håndvåben destrueret i Kosovo, da myndighederne slog dørene op til en frit lejde-aktion, hvor civile kunne komme og aflevere deres våben. Lovlige som ulovlige. Desuden kom en del af skydevåbnene fra politiets varetægt, hvor de tidligere har beslaglagt adskillige pistoler, rifler og automatvåben.
De mange våben blev kastet i en stor ovn, hvor de blev smeltet om, så metallet fremover kan bruges til kloakdæksler.
Formålet med destruktionen af våbnene er at forbedre sikkerheden i landet, hvor der har været, og stadig er, et stort antal våben i omløb siden krigen i Balkan i halvfemserne.
Tilbage i 2002 vurderede FN, at omkring en halv million skydevåben befandt sig hos civile i Kosovo. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup