Hver år bliver 20 millioner grisetarme sendt fra Danmark til Shanghai, hvor de sorteres, og så sejles tarmene retur og bliver lavet til pølser.
Nu kritiserer miljøeksperter den danske fødevarebranches brug af transport på kryds og tværs af verden.
- Det kan tage helt barokke former og pølseskind er et godt eksempel. Den kraftigt stigende transport af fødevarer betyder stigende CO2 forbrug. Generelt bør man spise dansk, siger klimaansvarlig Jacob Sørensen fra organisationen Miljø & Sundhed.
Kinesiske tarmrensere billigere
Efter danske grise bliver slagtet, bliver tarmene fragtet i container til Kina af firmaet Dat Schaub. Direktør Jan Roelsgaard fra pølseskindsfirmaet forklarer:
- Jeg forstår udemærket miljøfolks argumenter. Men det er uhyggeligt meget billigere at betale vores 1.700 kinesiske tarmrensere fire kroner mod de 200 kroner en dansker skal have i timen, siger Jan Roelsgaard til Nyhedsavisen.
Han oplyser, at den europæiske forening af pølseskindsfabrikker nu vil sætte mærker på pølserne om, hvor meget forurening, der er sket ved produktionen.
Men pølseskind er langt fra den eneste fødevare på langfart.
Miljøsvineri i masser af fødevarer
'Fiskepinde' fra firmaet Findus bliver fisket i Norden, fløjet til kinesiske fiskefabrikker og derefter fløjet tilbage formet som fiskepinde.
Og den danske isfabrik Frisko kører sine Magnum-is hertil fra Italien, mens ispinden Twister får sin pind sat på i Spanien.
I USA er flere restauranter begyndt at reklamere med, at de på grund af miljøbelastningen ikke sælger udenlandsk kildevand. Men også det importerer vi meget af i Danmark.
Firmaet Niam alene importerer i år seks millioner plastflasker med vand fra Tyrkiet.
- I modsætning til det danske vand, så er vores vand fra en rigtig kilde, siger medejer Metin Teksen.