Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

20 graders vild weekend-varme

Det bliver pænt varmt i Østdanmark lørdag, hvor sensommeren blæser sin sidste lune ånde ind over landet.

19. okt. 2012 kl. 08:24 (opdateret kl. 08:47)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Så er det bare med at komme i skoven og suge den sidste snert af det lune vejr.
Så er det bare med at komme i skoven og suge den sidste snert af det lune vejr. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Indian Summer til københavnerne - og en mere forkølet menu til nordvestjyderne med skyer og byger.

Sådan cirka kan man sammenfatte weekendvejret, hvor temperaturen lørdag sniger sig op omkring 20 varmegrader enkelte steder på Sjælland og Lolland-Falster. Det bliver formentligt sidste gang i 2012, lyder det.

- Weekendens varmeste dag bliver i morgen, lørdag, hvor vi kan nå de 20 grader. Men kun i de sydøstlige dele af landet. Længere mod nordvest bliver det mere skyet, og der kommer også noget regn, fortæller Henning Gisselø, DMI's vagtchef.

- 20 grader er noget usædvanligt her midt i oktober. Det er ikke nogen rekord, men det er forholdsvist varmt for årstiden, tilføjer han.

Vagtchefen sidder fredag morgen med de friske prognoser, som afslører, at vejrguderne de næste par dage arter sig så meget, at temperaturerne nok ikke kan blive slået resten af året.

Det bliver kort sagt sensommerens sidste lune pust ind over landet, inden det for alvor begynder at gå ned ad bakke. Allerede søndag bliver det lidt køligere igen.

- Jeg tror, at det bliver sidste chance for at nå de 20 grader. Det ser ud til, at det efter weekenden bliver gradvist koldere, og kigger vi helt frem mod næste weekend ser det ud til, at efterårskulden rigtigt slår igennem, siger han.

- Så nordvestjyderne må væbne sig med tålmodighed til næste sommer med at få de 20 grader, tilføjer han.

De østlige landsdele får ikke bare mere varme, de får også større sandsynlighed for sol, lyder prognosen.

Månedens højeste temperatur hidtil er 18,0 grader, som blev målt ved Landbohøjskolen i København den 2. oktober.

Læs også: Fare for jyske oversvømmelser

Læs også: 2010 er det koldeste år siden 1996

Læs også: Jyderne har fået sne

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites