En mand på 20 år skal torsdag eftermiddag stilles for en dommer ved Retten i Aarhus, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet for at have voldtaget en 19-årig kvinde.
Det oplyser politikommissær Thomas Hinge til Ritzau.
- Jeg kan ikke sige så meget af hensyn til den videre efterforskning, men jeg kan oplyse, at de to kender hinanden i forvejen, siger han.
Voldtægten skulle være sket på en adresse i Holme i Aarhus, oplyser han.
/ritzau/