De græske myndigheder har anholdt en 20-årig unavngiven mand, der sejlede som kaptajn på en båd, som kæntrede i det Ægæiske hav på vej fra Tyrkiet til Grækenland.
Tre børn om bord på den kæntrede flygtningebåd druknede i kaosset, og kaptajnen sigtes nu for at være skyld i deres død.
Græske redningsarbejdere kom den kæntrede båd til undsætning i mørket på vandet, men en firårig pige og to drenge på to år overlevede ikke.
Ifølge Sky News er mindst et af børnene allerede blevet identificeret af deres forældre, der overlevede forliset.