20-årig anholdt for dødstrusler mod Kommune
Kommune lukkede bygninger ned efter dødstrusler mod ansatte. Truslerne var ikke konkrete. Ung mand er anholdt.
Kommunen modtog truslerne omkring klokken 10. Den anholdte er en 20-årig mand, som sidst på formiddagen er blevet anholdt på sin bopæl i Maribo.
Kommunen modtog truslerne omkring klokken 10. Den anholdte er en 20-årig mand, som sidst på formiddagen er blevet anholdt på sin bopæl i Maribo. Foto: Colourbox/free


Flere bygninger i Lolland Kommune blev torsdag formiddag lukket ned, efter at kommunen modtog dødstrusler via en mail.

- Vi har anholdt den unge mand, som har fremsat truslerne, så nu vil der blive åbnet igen, fortæller vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kommunen modtog truslerne omkring klokken 10. Den anholdte er en 20-årig mand, som sidst på formiddagen er blevet anholdt på sin bopæl i Maribo.

- Han har været utilfreds med noget. Jeg ved ikke hvad. Han har skrevet noget i retning af, at han ville slå dem alle sammen ihjel, men det har ikke været noget konkret, fortæller Henrik Karlsen til Ritzau.

Truslerne fik ifølge Folketidende.dk kommunen til at lukke ned for både rådhuset i Maribo samt for et jobcenter og borgerservicekontor i Nakskov.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.