19-årig skjuler ADHD-medicin: Min diagnose er tabu
Det er svært for den 19-årige Kenneth at tale åbent om, at han har ADHD. De fleste forbinder nemlig diagnosen med noget dårligt, oplever han.
Kenneth har ikke lyst til at fortælle folk om sin ADHD. Der er så mange fordomme, siger han. 
Kenneth har ikke lyst til at fortælle folk om sin ADHD. Der er så mange fordomme, siger han.  Foto: SCANPIX arkiv


Avisen.dk har tidligere i dag kunnet fortælle, at det er meget forskelligt, hvordan kommuner behandler ADHD-børn. Særligt på Fyn er der flere steder, hvor under én procent af kommunernes børn og unge får ADHD-medicin.

En af de fynske unge, der dog er kommet i medicinsk behandling for ADHD, er 19-årige Kenneth fra Sydfyn.

Det er seks år siden, han fandt ud af, at han har diagnosen. Og for at dæmpe den tager han hver morgen og eftermiddag en pille. Men medicinen holder han skjult. Kun hans plejemor og en ekskæreste kender hans hemmelighed.

- Jeg anerkender, at jeg har ADHD, og det er ikke et problem for mig, men det er ikke noget, jeg gider at fortælle folk. Slet ikke på mit gymnasium, hvor folk har en masse fordomme, siger han.

ADHD bliver brugt som skældsord

Han er ked af, at det er et tabu at have ADHD.

- Italesættelsen i samfundet gør, at alle tænker, det er super nedern at blive diagnosticeret. ADHD bliver brugt som et skældsord. Men fordi man har ADHD, er det jo ikke ensbetydende med, at man klarer sig dårligt, siger han.

Kenneth er selv et eksempel på, at man ikke behøver at klare sig dårligt, selvom ADHD er en del af hverdagen. Han er glad for at gå i gymnasiet og vil efter 3.g. læse økonomi på universitetet.

Han fik stillet sin diagnose, da han gik i 8. klasse. Hans plejemor, som han bor hos, havde igennem længere tid haft mistanke om, at han havde diagnosen ADHD. Men det var en konkret hændelse, der for alvor fik hendes alarmklokker til at blinke rødt, fortæller Kenneth.

Han havde fået mulighed for at tjene ekstra lommepenge, hvis han malede stalden hos plejeforældrene, og blev betalt per time, han brugte på det. Men det fik ikke ham til at tage sig god tid til malerarbejdet. Tværtimod.

- Det skulle bare gå stærkt. Jeg klattede maling på og kunne faktisk ikke få arbejdet færdigt hurtigt nok, siger han.

300 km i timen

Arbejdstempoet ved malerbøtten var kendetegnende for hele hans skolegang. I timerne sad han sjældent stille på stolen, og som regel var han færdig med opgaver før alle klassekammeraterne.

Han forstod aldrig, hvordan de andre kunne sidde så længe med deres ting, fortæller han:

- Jeg var konstant urolig - også indeni - og jeg snakkede virkelig meget. Jeg nåede aldrig at tænke mig om, inden ordene strømmede ud af min mund. Hvis de andre kørte 100 kilometer i timen, kørte jeg 300 kilometer.

Alting ramlede

Til at starte med mente Kenneth, at det var helt hul i hovedet, at han overhovedet skulle tjekkes for, om der var noget anderledes ved ham.

- Det var svært at se i øjnene, at jeg kunne have en diagnose. Og jeg ville ikke afspejle mig i dem, jeg kendte, der havde ADHD. Jeg ville ikke være en af dem, fortæller han.

I alt fik 1,7 procent af alle danske børn mellem 6 og 16 år ordineret ADHD-medicin sidste år. Det viser en ny undersøgelse, som fagforbundet FOA står bag.

Ifølge tidligere opgørelser er det dog omkring 2 til 3 procent af skolebørnene i Danmark, der har ADHD, oplyser ADHD-foreningen.

Da Kenneth fik besked om, at han havde ADHD, faldt hele korthuset sammen, husker han:

- Det var ubærligt for mig. Hele min ære faldt bare. Men det var kun fordi, jeg gennem mine kammerater havde fået et helt forkert indtryk af, hvad ADHD egentlig er.

Medicin hjalp indlæring

Den medicinske behandling hjalp Kenneth både fagligt og socialt.

- Jeg har altid fået at vide, at jeg var klassens klovn. Og det var faktisk først efter, jeg kom på medicin, det gik op for mig, at jeg kunne finde ud af noget, siger han.

Hans skolekarakterer steg, og han fik for første gang ros til en forældresamtale for at have udviklet sig, husker han.

Hvis han ikke havde fået hjælp til sin ADHD, var det heller ikke realistisk, at han kunne gennemføre gymnasiet, forklarer han.

Uden den ekstra hjælp kunne Kenneth være blevet en del af en kedelig statistik.

Mange med ADHD kan nemlig ikke uddanne sig på det niveau, de ellers ville have kunne, pointerer Per Hove Thomsen, der er professor ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter ved Risskov og Århus Universitet.

Kan være en hæmsko

Vanskelighederne i uddannelsessystemet giver sig også til udtryk i arbejdslivet.

I Danmark har 66 procent af dem, der lider af ADHD, nemlig ikke et job, viste en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed sidste år.

Og 55 procent af voksne med ADHD har oplevet at blive fyret fra et job, mens tallet normalt er på 23 procent, oplyser ADHD-foreningen.

For Kenneth har medicinen betydet, at han i dag er helt på bølgelængde med sine jævnaldrene.

- Det er rart ikke længere at være klassens klovn. Det gør, at jeg slapper meget mere af i fællesskabet, siger han.

Kenneth er et opdigtet navn, da han ønsker at være anonym. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.