Nordjyllands Politi efterlyser to mænd efter et knivstikkeri ved Aalborg Karneval.
Ifølge politiet skete knivstikkeriet ved Vesterå 4 i Aalborg klokken 13.31 lørdag eftermiddag.
Det skriver Ekstra Bladet.
- Det er en sidegade til karnevallet, så man må sige, at det er forbindelse med det, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Skals, ved Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.
De to formodede gerningsmænd løb fra stedet efter ugerningen. Den ene beskrives som mørk i huden, kort sort hår og havde bar overkrop.
Den anden beskrives som dansk af udseende, havde blå øjne og bar mørke shorts.
I det hele taget har det været en travl start på karnevallet for Nordjyllands Politi. 18 personer er kommet til skade i forbindelse med slagsmål og tricktyveri.