17-årig australier anholdt for terrorplaner
Det er anden gang på en måned, at en australsk teenager er blevet anhold for planer om terror.
Henter afspiller ...
/ritzau/


I den australske storby, Melbourne, har politiet natten til lørdag dansk tid anholdt en blot 17-årig dreng for planer om at udføre et terrorangreb.

I den 17-åriges hjem fandt politiet tre hjemmelavede bomber, samt andet udstyr til at producere eksplosivt materiale.

- Det er dybt bekymrende for politiet, at disse unge mennesker i vores samfund er så utilfredse, at de overvejer at gøre skade på mange australiere.

- Vi ved ikke præcis, hverken hvor eller hvornår det nøjagtigt skulle ske. Men tro mig, når jeg siger, at det ville komme til at ske, fortæller politikommissær Mike Phelan.

Det er ikke mere end en måned siden, at fem australske teenagere blev arresteret for planer om at udføre et angreb på australske politibetjente ved en stor mindehøjtidelighed. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Mathias Sinius Mølgaard

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.