1645 afslag: Denne sygeplejerske-skole storhitter
En københavnsk sygeplejerskeuddannelse er blandt de mest søgte studier.
Sygeplejerske-uddannelsen på Metropol i København er populær. Her er det sygeplejerskestuderende på  Via University College.
Sygeplejerske-uddannelsen på Metropol i København er populær. Her er det sygeplejerskestuderende på Via University College. Foto: Annelene Petersen/arkiv/Scanpix


På Professionshøjskolen Metropol i København har man i den seneste tid modtaget ansøgninger, ansøgninger og atter ansøgninger om optagelse på sygeplejerskeuddannelsen.

Hele 2531 har søgt om optagelse på uddannelsen, og dermed er dette studie det næstmest søgte i hele Danmark i denne omgang.

Her er listen over de fem mest søgte uddannelser:

- Medicin på Syddansk Universitet: 2627

- Sygeplejerske på Professionshøjskolen Metropol: 2531

- Medicin på Københavns Universitet: 2482

- Jura på Københavns Universitet: 2408

- Medicin på Aarhus Universitet: 2377

Den populære sygeplejerskeuddannelse i København måtte dog skuffe 1645 ansøgere - lige omkring hver tredje ansøger. Således blev 886 optaget, mens 170 har fået en standby-plads.

Studiets krav til gennemnitskarakter lød på 7,2.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.