16 lande vil være med i Nato-bataljoner tæt på Rusland
Fire Nato-bataljoner i medlemslande ved Rusland bliver robuste, multinationale og kampklare, siger Nato-chef.
16 Nato-lande, heriblandt Danmark, har indtil nu meldt sig klar til at levere soldater til alliancens fremskudte bataljoner i øst. Her hilser Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (til højre), på USA's forsvarsminister, Ash Carter, under alliancens forsvarsministermøde i Bruxelles.
16 Nato-lande, heriblandt Danmark, har indtil nu meldt sig klar til at levere soldater til alliancens fremskudte bataljoner i øst. Her hilser Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (til højre), på USA's forsvarsminister, Ash Carter, under alliancens forsvarsministermøde i Bruxelles. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AFP


De fire kampklare bataljoner, der udgør Natos nye fremskudte tilstedeværelse i medlemslande med grænser til Rusland, begynder at tage form.

16 lande har indtil nu meldt sig klar til at levere soldaterne, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

- Jeg er virkelig inspireret af mødet i dag, siger Stoltenberg onsdag aften under Natos forsvarsministermøde i Bruxelles.

- Der var så mange lande, der gav meget faste og konkrete meldinger om at bidrage til de fire bataljoner, siger han.

Nato-chefen siger, at de fremskudte bataljoner i Estland, Letland, Litauen og Polen vil blive "robuste, multinationale og kampklare".

- De vil levere et meget klart budskab om styrke og afskrækkelse, siger Stoltenberg.

- Det er en transatlantisk demonstration af klippefast støtte til vores allierede, siger han.

Danmark lovede allerede på Natos topmøde i Warszawa i juli at deltage med op til 200 soldater i Natos fremskudte bataljon i Estland.

Bataljonen vil bliver ledet af Storbritannien, og ud over Danmark vil Frankrig også sende soldater til Estland.

Styrkerne vil rotere. Franske soldater ventes at starte i Estland sammen med britiske fra sommeren 2017.

Danske soldater ventes derefter at afløse de franske omkring årsskiftet mellem 2017 og 2018.

Canada vil lede Nato-bataljonen i Letland. Her vil Albanien, Italien, Polen og Slovenien også deltage.

Tyskland skal lede bataljonen i Litauen. Her vil Belgien, Frankrig, Holland, Kroatien, Luxembourg og Norge være med.

USA vil lede bataljonen i Polen. Her vil Rumænien og Storbritannien også deltage.

På Nato-topmødet besluttede alliancen at indlede udstationeringen af fire bataljoner, hver på op til 1000 mand, i begyndelsen af 2017.

Beslutningen er udløst af den bekymring, som den russiske fremfærd over for Ukraine har skabt hos Ruslands naboer.

Bataljonerne skal til sommer 2017 være helt på plads i de fire lande, der alle grænser op til Rusland.

Polen og Litauen har grænser til den tungt bevæbnede russiske enklave Kaliningrad, der ligger klemt inde ved Østersøen mellem de to lande.

- Jeg er glad for at bekræfte, at vi følger planen, siger Jens Stoltenberg.

- Denne alliance gør, hvad den siger. Og vi leverer på vores løfter, siger han.

Nato vil også styrke sin tilstedeværelse i området omkring Sortehavet, hvor Rusland ligeledes har oprustet.

Det vil ske i form af en rumænsk ledet multinational brigade på land.

Nato vil også være mere til stede på havet og i luften, siger Stoltenberg.

- Adskillige lande har indikeret, at de er klar til at bidrage til vores tilstedeværelse til lands, til vands og i luften i regionen ved Sortehavet, siger han.

Her er der foreløbig løfter om bidrag fra Canada, Holland, Polen, Tyrkiet, Tyskland og USA.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.