16-årig tysk pige tiltales for drabsforsøg og IS-sympati
En 34-årig tysk betjent blev livstruende såret, da teenager angreb i Hannover. Hun kan få 10 års fængsel.
Tysk teenagepige er tiltalt for drabsforsøg og for at støtte en terrorgruppe, efter at hun stak en betjent i Hannover tidligere på året. Hun kan få op til 10 års fængsel.
Tysk teenagepige er tiltalt for drabsforsøg og for at støtte en terrorgruppe, efter at hun stak en betjent i Hannover tidligere på året. Hun kan få op til 10 års fængsel. Foto: Colourbox/Free


En 16-årig tysk pige og IS-sympatisør, som er anklaget for at have stukket en tysk betjent i Hannover, fremstilles torsdag ved retten i byen Celle.

Pigen står tiltalt for drabsforsøg og for at støtte en terrorgruppe. Hun risikerer en straf på 10 års fængsel.

I samme sag er en mand desuden tiltalt for at have kendt til pigens planer.

IS har ikke taget skylden for angrebet 26. februar på banegården i Hannover, hvor hun stak en betjent med kniv, før hun blev overmandet af offerets kollega.

En 34-årig betjent blev livstruende såret i angrebet.

Celle ligger 40 kilometer nordøst for Hannover, som er hovedstad i delstaten Niedersachsen.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa blev pigen radikaliseret i november 2015. I januar i år rejste hun til Istanbul, hvor han fik kontakt med to støtter af Islamisk Stat.

De skulle hjælpe hende med at komme videre til gruppens områder i Syrien.

Moren til den 16-årige fik lokket pigen hjem til Tyskland, inden hun nåede frem.

Kort efter angreb hun betjenten på banegården i Hannover.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.