16-årig pige død efter fald fra Limfjordsbroen
Pigen faldt otte meter ned og ramte nogle fliser under broen i Aalborg. Hun er lørdag blevet erklæret død.
En 16-årig pige er afgået ved døden, efter at hun i går faldt otte meter ned fra Limfjordsbroen, der forbinder Nørresundby og Aalborg.
En 16-årig pige er afgået ved døden, efter at hun i går faldt otte meter ned fra Limfjordsbroen, der forbinder Nørresundby og Aalborg. Scanpix, arkiv


En 16-årig pige er afgået ved døden, efter at hun fredag aften faldt ud over rækværket på Limfjordsbroen mellem Nørresundby og Aalborg.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Hun faldt otte meter ned og ramte nogle fliser under broen og blev først hårdt kvæstet. Derfor blev hun indlagt på Aalborg Sygehus' traumecenter med alvorlige kvæstelser i blandt andet hovedet. Hun afgik ved døden klokken 15.33 lørdag.

Politiet fik fredag klokken 22.43 anmeldelsen om, at en pige var faldet ned fra broen. Uheldet skete på Nørresundby-siden af broen.

Da ambulancen og politiet nåede frem, viste det sig, at den 16-årige i kådhed og beruselse have forsøgt at hoppe op på rækværket på Limfjordsbroen.

I stedet var hun faldet ned fra rækværket og havde ramt fliserne på området under broen.

Pigen var en del af en større gruppe, da hun faldt ud fra broens nordlige ende. Flere venner og bekendte var vidne til faldet.

De pårørende var til stede på sygehuset i Aalborg, hvor pigen også var bosiddende.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.