13 personer er dræbt ved to separate skudangreb i USA
Fem mennesker er skudt og dræbt i den sydøstlige stat Georgia i USA, samme døgn som otte er dræbt i Ohio.
Otte personer blev fundet skudt og dræbt i tre huse tæt ved hinanden i den amerikanske delstat Ohio County.
Otte personer blev fundet skudt og dræbt i tre huse tæt ved hinanden i den amerikanske delstat Ohio County. Foto: John Minchillo/AP


Otte mennesker fra samme familie, deriblandt en teenager, blev fredag skudt i et landbrugsområde i Ohio, og kort efter blev fem mennesker dræbt af skud i delstaten Georgia.

- I Pike County i det sydlige Ohio blev syv fundet skuddræbt i tre huse, der ligger tæt ved hinanden. Endnu et skudoffer blev fundet på et separat sted, siger sherif Charles Reader.

- Alle ofrene var voksne - på nær en 16-årig pige. De var alle fra samme familie, siger han og tilføjer:

- To små børn - et på fire dage og et andet på et halvt år - samt et treårigt barn overlevede.

Myndighederne har ingen bud på, hvad der kan være motivet bag drabene.

Mindst en person er efterlyst, og der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen.

- Alle ofrene blev øjensynligt skudt i hovedet. Flere af dem lå i deres seng, da de blev skudt, siger Ohios chefanklager, Mike DeWine.

Ifølge DeWine var der 50 kilometer mellem det første og det sidste sted, hvor skudofrene blev dræbt.

Næsten samtidig blev der fundet fem skuddræbte i det nordlige Georgia ved to separate episoder. Talsmænd for sheriffen i Columbia County siger, at skuddrabene øjensynligt bunder i et familieopgør.

En mand, som er mistænkt for at stå bag de to skyderier i Georgia, som kostede fem mennesker livet, er blevet fundet død. Han havde øjensynligt begået selvmord.

En ledende politimand, Andy Shedd fra sherifkontoret i Columbia County, siger, at den mistænkte, en 50-årig mand, blev fundet død i sit hjem i det nordøstlige Georgia.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.