Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Tæt på verden

128 billioner er gemt væk i skattely

128 billioner kr. fundet på ganske få hænder. Fattige lande plyndret af deres egne

24. juli 2012 kl. 10:28
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Et beløb svarende til USAs og Japan samlede nationalprodukter, 128 billioner kroner, stammenede fra både rige og fattige lande er skjult på konti i skattely. Og det er lavt sat. Måske er tallet hele 196 billioner.

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

De rige eliter ude i verden har travlt med at skjule deres penge for alverden blandt andet for at undgå skat. Mange af midlerne kan stamme fra korruption og anden kriminalitet. Visse lande gemmer også penge.

Det astronomiske tal omhandler udelukkende beholdninger af penge og inddrager ikke fastejendom, yachts og andet ikke-finansielt. Regnestykket er foretaget af britiske Tax Justice Network og udgivet i en rapport.

Ikke helt så fattige

Det er ikke kun skatteål fra rige lande, der deltager i dette gigantiske system for fuskere og lovbrydere. Analysen har fundet konti stammende fra eliter i 139 udviklingslande. Både stater og private gemmer penge.

Almindeligvis regner man sig frem til, at de fattige lande tilsammen havde en gæld på 25 billioner kroner ved udgangen af 2010.

Tager man landenes reserver gemt offshore og privates ”opsparing”, finder man en formue på mellem 61 og 80 billioner kroner.

Disse beløb stammende fra fattige lande er på hænderne af ganske få personer, mens gælden afdrages til høje renter af befolkningen via deres regeringer.

”Problemet er, at disse formuer er på deres eliters og lokale bankers hænder,” skriver Tax Justice Network og tilføjer, at de fattige landes gældproblemer snarere er et spørgsmål om retfærdighed med skatter.

Tax Justice Network

Gravearbejdet efter de skjulte formuer er gjort af en britisk organisation ved navn Tax Justice Network, der forsøger at afsløre aktiviteter i skattely. De er støttet af The Bureau for Investigative Journalism. Opgørelsen bygger på tal fra 2010.

Oplysningerne til de hidtil ukendte beløb er statistikker fra Verdensbanken, Valutafonden, nationalbanker og andre  tilgængelige kilder and private data fra konsulentfirmaer. Analysen menes at være den mest dybdeborende nogensinde.

”I disse tider, hvor myndigheder verden over er udsultede for penge, og hvor mange er bevidste om uligheder i samfundet, sætter vi fokus på et hidtil ikke afdækket sort hul i verdensøkonomien,” skriver rapportens forfattere.

Hvem og hvordan

Pengene er gemt steder som Svejts og Cayman Islands ofte hjulpet af velkendte storbanker som amerikanske Goldman Sachs plus Svejtsiske Credit Suisse og UBS. De superrige foretrækker de tre nævnte.

I 2010 administrerede de 50 førende banker tilsammen 75 billioner kroner på kryds og tværs af landegrænser for rige individer og deres fonde. Det er mere end en fordobling siden 2005.

Det verdensomspændende netværk, der har specialiseret sig i skatteunddragelse, er ikke unavngivne finansoperationer i sidegaderne. Det verdens største banker, advokatkontorer og revisionsfirmaer baseret i New York, London og Geneve.

Superrige

De enorme formuer kontrolleres af en gruppe på måske 10 millioner mennesker. Halvdelen af offshore pengene er koncentreret hos kun 100.000 mennesker.

Hvis man forestiller sig, at disse bortgemte penge indtjener tre procent og at udbyttet blev beskattet med 30 procent, ville slutbeløbet være dobbelt så stort som de rige landes samlede udviklingshjælp til trængende nationer.

Ikke alene er uligheden i verden større end hidtil antaget, men den vokser meget hurtigere end man troede.

”De tabte skatter baseret på analysen er enorme og store nok til at kunne gøre en forskel i mange landes økonomi,” hedder det.

Forargeligt

The Tax Justice Network erklærer sig dybt forarget over, at regeringer og internationale institutioner tillader disse formuer at være unddraget skat. Man har overhovedet ikke gjort et forsøg på at analysere forholdene selv om data findes.

Men rapporten er også en god nyhed, for verden har nu identificeret en enorm finansiel velstand, der kan bruges til at løse verdens problemer, skriver de. Nu kan vi finde ud af, hvordan vi undgår sligt misbrug, og hvordan vi bedst kan anvende de ikke-beskattede indkomster, som de skaber.”

Læs også: Skattely er en gigantisk global business

Læs også: Storbank svindlede med globale rentesatser

Læs også: Bloddiamanter for 10 milliarder forsvundet

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
24.07-2012 | 13:22 af Andersen Peter
Men optager det egentlig verdens regeringer - eller deltager de bare i festen.
 
24.07-2012 | 13:39 af Ove Nielsen
# Peter A

Det spørger Du om ? ^^

De fester på livet løs - for andres arbejdspenge, sandsynligvis

Man praler ligefrem med dette i medierne - SE mig ! Tjuher hvor det går (grassat?)

Her knægt, tag dig lige aF - DISSE BILAG bum bøm boing
 
 
24.07-2012 | 13:52 af winnie eldrup
Politikerne - verdens regeringer ha ha ha.
Herhjemme er ENHEDSLISTEN de eneste der vil GØRE noget mod den
ultraliberalistiske bankgangstermentalitet og finansielle gambling
og CASINOØKONOMI.
I takt med at man har nedsat/afskaffet indkomst/hjælp for
landets arb-løse m.m. - har man givet skattelettelser i toppen,
og understøttet/reddet banker for milliarder.

Den nye trend er iøvrigt- Det er synd for de rige...
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites