120.000 protestunderskrifter mod nye planer for kystbyggeri
Ifølge en ny rapport bygges der i forvejen allerede mere langs kysterne, end der gør i resten af landet.


I alt 123.310 danskere har skrevet under på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) protest mod regeringens planer om at åbne for mere byggeri langs de danske kyster.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) modtager i dag bunken af protester, som gør det til den største underskriftsindsamling siden salget af Dong.

- Vi har fået en fantastisk opbakning fra danskerne i kampen for at redde kysterne fra at blive bygget til. Det underbygges yderligere af en tidligere Gallup-undersøgelse, hvor ni ud af ti danskere hylder den fri adgang til kysterne, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun er dybt bekymret over helt nye meldinger fra miljø- og fødevareministeren om, at et forsøgsprojekt, hvor ti udvalgte kommuner skulle have lov at bygge i kystzonen, nu skal fordobles til 19 projekter.

- Vi frygter et ræs blandt kommuner med slunkne kasser om, hvem der hurtigst kan få bygget noget, mens de politiske vinde blæser i den retning. Men vi skal virkelig tænke os om her, siger hun.

- Det letteste for en borgmester er jo at at tjene penge på noget, som andre har passet på i generationer. Men det gør man kun én gang.

Siden 1990 er Danmark blevet mest bebygget i den tre kilometer brede såkaldte kystnærhedszone, som der nu skal lempes yderligere for. Det viser en ny rapport, som Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har lavet for DN.

Der er tale om en tre kilometer bred zone langs kysten, hvor kommunerne i dag er pålagt særlige hensyn til naturen, når de planlægger byggeri.

På trods af de eksisterende begrænsninger så er arealet, der er udlagt til byggeri og infrastruktur i kystnærhedszonen, vokset med 0,81 procent fra 1990 til 2014. Det er mere end i resten af landet, hvor det bebyggede areal er vokset med 0,79 procent.

Selv på de sidste kontroversielle 300 meter ud til kysten, der nu er ekstra beskyttet af en såkaldt strandbeskyttelseslinje, voksede det bebyggede areal i samme periode med 0,32 procent.

- Det punkterer myten om, at det i dag er umuligt at bygge noget som helst langs de danske kyster, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Den nye undersøgelse viser desuden, at der er mere og bedre natur, flere arter og større biologisk mangfoldighed i den 300 meter strandbeskyttelseslinje, der nu er i spil.

/ritzau/




Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.