12 hold er med i NFL-slutspillet
NFL-slutspillet begynder lørdag og slutter med Super Bowl i begyndelsen af februar.
Denver Broncos og quarterback Peyton Manning er blandt deltagerne i slutspillet.
Denver Broncos og quarterback Peyton Manning er blandt deltagerne i slutspillet. Foto: Jack Dempsey/AP


* 12 ud af NFL's 32 hold er kvalificeret til slutspillet. Det drejer sig om vinderne i ligaens otte divisioner plus to såkaldte Wild Card-hold fra hver af ligaens to konferencer.

Der spilles fire kampe i den første runde af slutspillet:

* Cincinatti Bengals-Pittsburgh Steelers og Houston Texans-Kansas City Chiefs afvikles lørdag amerikansk tid, mens Minnesota Vikings-Seattle Seahawks og Washington Redskins-Green Bay Packers er kampene om søndagen.

* Ligaens fire bedst placerede hold sidder over i første runde af slutspillet og skal møde vinderne af de fire kampe i første runde. I AFC-konferencen sidder Denver Broncos og New England Patriots over. I NFC er Carolina Panthers og Arizona Cardinals oversiddere.

* Dermed spilles der igen fire kampe i Divisions-runden, der fungerer som kvartfinaler, inden holdene mødes i konferencefinalerne, semifinalerne.

* Til sidst venter den altafgørende finale Super Bowl, der i år afvikles for 50. gang i historien. Kampen spilles i San Francisco natten mellem 7. og 8. februar dansk tid.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.