12-årige Alberte har været forsvundet siden fredag
Politiet efterlyser den unge pige.
Familien har intet hørt fra Alberte, siden hun forsvandt.
Familien har intet hørt fra Alberte, siden hun forsvandt. Privatfoto


Opdateret torsdag 5/11 kl 19:00

Alberte er heldigvis fundet i god behold. Hun er nu på vej retur til sin familie på Sjælland.

Politiet glæder sig over, at pigen er fundet i god behold, og har ikke flere oplysninger i sagen.

 

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den 12-årige Alberte Jensen fra Svinninge.

Alberte forsvandt fra sin familie i forbindelse med en tur til Holbæk fredag 30. oktober om eftermiddagen, hvor hun skulle mødes med veninde på en fastfood-restaurant. Eneste livstegn fra hende er en SMS-besked samt en aktivitet på Facebook i løbet af den forgangne weekend.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at såvel ordensmagten som Albertes familie er bekymret for hende på grund af hendes unge alder, da man ikke kender til hendes opholdssted.

Alberte Jensen beskrives således:

  • 165-168 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Brunligt langt hår og med næsepiercing
  • Var iført en sort jakke og orange sko samt medbragte en blå taske

Politiet har forgæves ledt efter Alberte hos venner og bekendte, ligesom både politiet og familien forgæves har forsøgt at få yderligere livstegn fra hende.

Oplysninger om den forsvundne pige gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46351448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Privatfoto

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.