117 syge er stadig vrede på minister
117 syge i ressourceforløb bad beskæftigelsesministeren om svar på, hvor hvor længe de skal vente på praktik med seng og andre ting de ikke forstår i lovgivningen. Ministeren vendte tilbage - men de syge er ikke tilfredse.
Lotte Rasmussen er selv syg efter fejloperation i ryggen, og hendes egen sag har været gået i stå i over ni måneder, fordi ingen virksomhed vil tage hende i virksomhedspraktik. Hun skal arbejde omkring en halv time og have en hospitalsseng med på job.
Lotte Rasmussen er selv syg efter fejloperation i ryggen, og hendes egen sag har været gået i stå i over ni måneder, fordi ingen virksomhed vil tage hende i virksomhedspraktik. Hun skal arbejde omkring en halv time og have en hospitalsseng med på job. Privatfoto


Først klagede de over, at de havde fået standardbreve retur på personlige henvendelser til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

Så gik 117 syge i ressourceforløb sammen om at sende deres spørgsmål til ministeren sammen. Nu har de fået svaret, men det ser kun ud til at udløse endnu flere breve til ministeren.

- Han har sendt os et svar, der nærmest er en kopi af loven. Men det vi har brug for, er rammer for, hvordan loven skal forstås. Det skriver han intet om, siger Lotte Rasmussen, der selv er en af de 117 syge.

Se brevet til de 117 syge

Se svaret på deres spørgsmål

Hun appellerer til, at politikerne sætter klare rammer om, hvordan lovgivningen skal fortolkes i stedet for, at bliver lagt ud til kommunerne og den enkelte sagsbehandler at afgøre.

- Loven bliver fortolket så forskelligt i kommunerne. Man ville da ikke leve med, at man fik fire år for drab i Nordjylland og ti år for den samme forbrydelse i København, siger hun.

Hvornår er det håbløst?

Lotte Rasmussen kritiserer, at kommunerne og sagsbehandlerne skal vurdere så meget selv.

- Det er de jo ikke uddannet til - de er ikke læger, og lytter derfor mest til lægekonsulenterne som er ”firmaets mænd”, fordi de er lønnet af kommunen. Egne læger og speciallæger har åbenbart intet at sige, fordi sagsbehandleren skal tage stilling til alt og de lytter kun til lægekonsulenterne, siger hun.

De 117 underskrivere er alle sammen i ressourceforløb. Et tiltag fra den seneste reform af førtidspension og fleksjob.

Men de 117 syge mener, der er en lang række problemer ved reformen. Udover problemerne med at skaffe praktik til de meget syge, efterlyser de også, hvornår det er åbenlyst formålsløst at forsøge at forbedre nogens arbejdsevne.

Lotte Rasmussen er selv syg efter fejloperation i ryggen, og hendes egen sag har været gået i stå i over ni måneder, fordi ingen virksomhed vil tage hende i virksomhedspraktik. Hun skal arbejde omkring et kvarter og have en hospitalsseng med på job, så hun kan hvile undervejs.

- Kommunerne har så svært ved at skaffe virksomheder, der vil tage os. Hvor lang tid skal vi så vente? Skal jeg ligge her uden min sag kan afsluttes til jeg kommer på folkepension? siger hun.

Ingen tidsgrænse

En af underskriverne har været gennem 17 forsøg på arbejdsprøvning, men da hun var for syg til at gennemføre nogle af praktikkerne, kunne hendes sag om førtidspension ikke afsluttes.

Men der findes ingen ramme for, hvor mange eller hvor længe, man kan blive ved at prøve.

”I loven er der ikke angivet en konkret tidsramme for, hvornår det ikke længere giver mening at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne,” skriver Jørn Neergaard Larsen og forklarer reglerne om, hvornår man skal have fulgt op, hvis man er i ressourceforløb eller fleksjob.

Lotte Rasmussen og de øvrige brevskrivere peger på, at jo længere man bliver i systemet uden at få en afgørelse om fleksjob eller pension, jo sværere bliver det også, hvis man faktisk får fleksjob.

Lotte Rasmussen kan sidde i 15 minutter af gangen, og har flere lægeerklæringer om, at hendes sygdom ikke bliver bedre eller kan behandles.

De 117 i ressourceforløb har også spurgt ministeren om en definition af, hvornår det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle en arbejdsevne.

Men det er altid op til en individuel vurdering, skriver Jørn Neergaard Larsen til de syge.

”Som eksempel kan der nævnes borgere, der har en alvorlig hjerneskade efter en trafikulykke. Her kan det være åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Et andet eksempel er borgere med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort leve tid, eller at sygdommen forværres meget hurtigt,” skriver han.

Han afviser i brevet at gå detaljeret ind i enkeltsager, for det er op til kommunerne. Men takker brevskriverne for deres henvendelse

”Samtidig vil jeg gerne understrege, at det er meget vigtigt for mig at få spørgsmål og input fra jer og andre til, hvordan lovgivningen på beskæftigelsesområdet opleves i praksis,” skriver han.

Lotte Rasmussen har nu skrevet til ham igen og afventer, at arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten Finn Sørensen også får svar på de spørgsmål, han har stillet til ministeren i sagen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.