115 Uber-chauffører sigtet: 3F forventer at flere er på vej
115 Uber-chauffører er nu sigtet for ulovlig taxikørsel af politiet, viser ny opgørelse fra Københavns Politi. Det skriver Fagbladet 3F.
Foto: Scanpix


I fredags stadfæstede landsretten dommen over én af Uber-chaufførerne, der var idømt en bøde på 6.000 kroner.

Formanden for 3F Transport, Jan Villadsen, forventer derfor en endnu større indsats fra politiet, SKAT og politikernes side fremover:

- Vi går ud fra, at antallet af sigtelser mod Uber-chauffører vil stige kraftigt i de næste måneder, nu da vi både har byretten og landsrettens dom for, at det er ulovlig taxikørsel at køre for Uber, siger Jan Villadsen.

Også Dansk Taxiråd glæder sig over, at Uber-chaufførerne kan mærke et større pres fra politiet, men efterlyser en større indsats for at standse de ulovlige taxier fra at køre i København.

- Det er glædeligt, at vi kan se at indsatsen er intensiveret siden byretsdommen. Når det er sagt, så er 115 sager målt op imod 2.100 Uber-chauffører en dråbe i havet. Så der er brug for en fokuseret indsats fra politiet frem for tilfældig kontrol, siger hun.

Ifølge skatteoplysninger fra Uber Danmark var der 2.134 Uber-chauffører i Danmark i 2015. De tjente i alt 56 millioner kroner efter Uber havde fået 20 procent i provision.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.